Samfund

Se de historiske billeder af 'verdens værst placerede atomkraftværk'

I slutningen af 60'erne var teknologi-optimismen på sit højeste, og der var derfor ingen offentlig debat om faren ved atomkraft.

Derfor gik det også ubemærket hen i december 1965, da det svenske energiselskab Sydkraft investerede 9,5 millioner svenske kroner i et stort område ved byen Barsebäck små 20 kilometer fra København.

Her opførte selskabet et kraftværk, som primært skulle levere fjernvarme til Malmø, Lund og København.

Barsebäck-værket stod klar i 1975, hvor den første reaktor åbnede. Værkets anden reaktor blev taget i brug i 1977.  Siden skulle teknologi-optimismen aftage. I stedet kaldte flere internationale eksperter Barsebäck for "verdens værst placerede atomkraftværk".

De danske protester begynder

"Når det siger Bum, og hva' var det, København er et hul i jorden, Bum, og det var det."

Sådan sang Shubidua om Barsebäck-værkets kernereaktorer i 1979, mens tusindvis af danskere demonstrerede mod atomkraftværket med ordene: "Hvad skal væk - Barsebäck!".

Danskerne samles på Rådhuspladsen for at demonstrere mod Barsebäck

Modstanden begyndte for alvor at vise sig efter nedsmeltningen på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island i marts 1979. Ulykken resulterede i et udslip, hvilket betød en stigning i radioaktivitet uden for værket.

Det amerikanske atomkraftværk ved Three Mile Island, som brød ned i marts 1979, var især med til at starte protesterne i Danmark

Dermed begyndte den folkelige opstand. Det skulle vise sig at blive en lang og sej kamp, men de danske politikere trådte også til.

Politisk initiativ

Med 2,5 millioner mennesker boende inden for en afstand af 40 kilometer fra kraftværket, kunne en ulykke få store konsekvenser.

Politikerne lytter til danskerne. Der bliver udarbejdet et beslutningsforslag, som vil have Barsebäck lukket

- Intet andet land end Danmark, bortset fra Luxembourg, har så stor en del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder inden for så kort afstand fra et kernekraftværk, står der i et socialdemokratisk beslutningsforslag fra 1986.

Forslaget krævede Barsebäck lukket, og det blev vedtaget af et rødt flertal i Folketinget. Lige siden sørgede skiftende danske regeringer for at presse Sverige til at lukke Barsebäck.

Flere uheldige hændelser

Selvom Barsebäck-værket var anset som et meget sikkert anlæg, har værket oplevet flere uheldige hændelser i dets levetid.

I slutningen af firserne og gennem halvfemserne er kraftværket udsat for forskellige sikkerhedsfejl, og det politiske pres fra Danmark tager til.

Især ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine sætter atter fokus på sikkerheden.

Tre dage efter atomulykken ser kraftværket i Tjernobyl sådan her ud. Byen ligger stadig øde hen i dag.

Den svenske regering lover gang på gang at lukke Barsebäck, men det bliver også udskudt gang på gang med undskyldningen om, at Sverige ellers vil mangle strøm.

Reaktorerne lukker

I november 1999 lukker den ene af de to reaktorer, og håbet for at få lukket hele anlægget vokser i Danmark.

Men i stedet for at lukke reaktor 2 inden udgangen af 2003, som svenskerne ellers havde lovet, bliver den sidste reaktor først lukket i maj 2005.

Mens Sverige forbereder nedrivningen, bliver anlægget brugt til uddannelsesformål.

Sverige har på nuværende tidspunkt 10 atomreaktorer fordelt på tre kraftværker. De producerede sidste år 38 procent af Sveriges elektricitet.