Danske muslimer afviser: Islam skal ikke tilpasses vestlige samfund

16x9
37,5 procent af de adspurgte ønsker en modernisering af islam. Her er det fredagsbøn i den nye stormoske i København. Foto: Scanpix

Kristendommen havde med Martin Luther sin reformation i 1500-tallet, så er det også snart på tide med en reformation af islam?! Nej, lyder det fra

Kristendommen havde med Martin Luther sin reformation i 1500-tallet, så er det også snart på tide med en reformation af islam?!

Nej, lyder det fra et flertal af de danske muslimer i en meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.

Helt præcist 52,4 procent afviser, at der er behov for en reformation eller en modernisering af islam, så islam tilpasser sig de vestlige samfund.

Det er blandt andet det nuværende konservative folketingsmedlem Naser Khader, der har efterlyst en reformation.

Khader: Islam trænger til et serviceeftersyn
Khader havde håbet på større opbakning. Han peger på, at Luther udfordrede præsternes monopol på at fortolke religionen. Det samme bør ske med imamernes magt, ligesom man skal anerkende en adskillelse af religion og politik, pointerer han.

- Islam er i krise og trænger til selvkritik og et gennemgribende serviceeftersyn, siger Naser Khader til avisen.

Muslimer moderniserer islam indefra
Sherin Khankan står bag Danmarks første moské med kvindelige imamer og har udfordret den gængse opfattelse af kønsroller inden for islam. Hun er mere optimistisk. 

Hun hæfter sig ved, at mere end hver tredje i undersøgelsen - 35,7 procent - ønsker en modernisering.

Og religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet påpeger overfor avisen at danske muslimer i praksis er i gang med at modernisere islam. For eksempel på ligestillingsområdet - flere muslimske kvinder får høje uddannelser og deltager i samfundsdebatten. Og i Sherin Khankans moské har en kvindelig imam for eksempel foretaget den første vielse. 

Man kan ikke ændre på Koranen
Imam Fatih Alev fra Dansk Islamisk Center afviser al snak om en reformation. Det samme gør Oussama El-Saadi, der er talsmand for den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus.

- Man kan ikke ændre på, hvad der står i Koranen, og hvad profeten har sagt til os, at vi skal gøre. Så er man ikke muslim mere, siger han til Jyllands-Posten.