Samfund

Skoleelever: Vi har det lige så godt som før reformen

Børn bliver stressede og trives dårligt i skolen med lange skoledage og ringe støtte fra lærerne.

Sådan lyder kritikken i går fra børnelæge Karen Tilma i en kronik i Politiken, og hun bakkes op af mange forældre og lægekolleger.

Men skolebørnene selv er ikke helt  enige. En ny undersøgelse viser, at 85 procent af skoleeleverne trives fint i skolen, og det tal har været stabilt før og efter den nye skolereform.

- Jeg har først hørt om børnelægernes bekymring i går, og det er ikke en problematik vi genkender. Jeg tror ikke på, at det som sådan har noget med folkeskolereformen at gøre. Men det er klart, at hvis eleverne ikke får den lovede varierede skoledag, så kan der være nogen, der får det dårligere, siger Silke Fogelberg, der er formand for organisationen Danske Skoleelever.

Fire ud af fem er glade

Undersøgelsen, som er foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), viser at skoleelevernes tilfredshed ikke har ændret sig overhovedet fra skoleåret 2013-2014 til skoleåret 2014-2015, der var det første skoleår efter skolereformens indførelse.

Begge år svarede fire ud af fem skoleelever, at ”de var glade for at gå i skole” og at ”de var glade for deres klasse”.

Ondt i maven og i hovedet

Undervisningsministeriets trivselsmåling fra foråret 2015 viser samme billede: Et meget stort flertal, der er glade for skolen, lærerne og kammeraterne, og en lille gruppe, der ikke er glade.

Svarene fra de største elever (4. - 9. klasse) viser at fire-fem procent svarer, at de sjældent eller aldrig er glade for deres skole eller deres klasse.

Ni procent af eleverne siger, at de tit eller meget tit har ondt i maven, mens 17 procent svarer, at de tit eller meget tit har ondt i hovedet.

Det er denne gruppe, der nu får danske børnelæger til at advare. Børnelægerne ser flere symptomer på stress, mavepine, migræne og søvnforstyrrelser blandt skoleeleverne, og de frygter, at skolereformens lange skoledage er årsagen til at problemet er vokset.

Børnelæge Karen Tilma, der startede debatten tirsdag, har selv skrevet 25 lægeerklæringer siden august til børn, der bør have kortere skoledage.

- Jeg er fuldstændig målløs over at sidde og skrive lægeerklæringer til børn, der bliver syge af at gå i skole, siger Karen Tilma.

Se indslaget fra TV2 Nyhederne tirsdag her (artiklen fortsætter under indslaget):

Børnelæge Karen Tilmas advarsel har fået mange forældre til at reagere på Facebook. Mange forsvarer skolereformen og de længere skoledage, andre er enige med Karen Tilma i, at de lange skoledage stresser eleverne. Eksempelvis skriver Camilla Petersen fra Hørning:

”Vi har i nyhederne i kl. 19 set Jeres indslag angående flere og flere børn mistrives med alt for lange skoledage. Da gik det pludselig op for os, at det måske er stress vores datter på knap 8 år har. Præcis i dag har jeg haft et møde med hendes lærer, da vi forældre tror hun mistrives på skolen. Vi har igennem det sidste stykke tid, haft en datter, som hverken kan eller vil sove, siger hun har ondt i maven osv.

Når hun endelige falder i søvn, vågner hun trods alt, lige fra en gang til flere gange i løbet af natten, og siger hun ikke kan sove mere, og at hun har ondt i maven. Om morgen fortsætter det med ondt i maven eller hovedpine, eller hun er svimmel.”

Forældre skal kende symptomer

Symptomerne, som Camilla Petersen beskriver på Facebook, stemmer godt overens med de symptomer, som skolepsykolog og børnelæge Lisbeth Lenchler-Hübertz forklarede TV 2 kunne være tegn på begyndende stress.

Her nævner hun blandt andet, at forældrene skal være ekstra opmærksomme, hvis de oplever, at deres børn pludselig bliver meget indadvendte, mister overskuddet i hverdagen, bliver irriterede over småting eller er triste eller trætte hele tiden.

Det kan også være fysiske symptomer som mavepine, hovedpine, generel hyppig sygdom, opblusning af allergi, udbrud af eksem eller søvnproblemer.

Lisbeth Lenchler-Hübertz uddyber sine argumenter her:

Fakta: Det betyder den nye skolereform

-Eleverne skal have flere timer i skolen.

-30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse

-33 timer for 4. til 6. klasse

-35 timer for 7. til 9. klasse.

-Eleverne skal stifte bekendtskab med fremmedsprog langt tidligere

-De skal bevæge sig mere i løbet af skoledagen

-Eleverne fra 4.-9. klasse skal have flere timer i dansk og matematik.

-Derudover står der i aftaleteksten, at der ’ved lovændring indføres en længere og varieret skoledag’.

kilde: Undervisningsministeriet