Samfund

Forældre: Børn der var glade for at gå i skole får nu stress

- I år er det en ny type børn vi hører om. Det er børn, der hidtil har været glade for at gå i skole, men som nu bukker under overfor de krav de bliver stillet overfor.

Det siger formanden for foreningen Folkeskoleforældre, Cecilia Lucia Fava.

Foreningen samler forældre, der er kritiske over for den nye folkeskolereform, og er helt enige i den kritik, som børnelæger har rejst af de lange skoledage i folkeskolen.

Ifølge foreningen er det kun blevet endnu værre fra folkeskolereformens første år (skoleåret 2014-2015) til det skoleår, der nu er i gang:

- Det første år hørte vi typisk om børn, der var sårbare i forvejen. Børn, der var overvældet af, at der skete så meget nyt og var så meget kaos i klassen.

- Nu oplever vi forældres bekymring over børn, som hidtil har været glade for at gå i skole, men som nu kommer hjem fra skole og ikke har energi til andre ting. Børn, der vælger fritidsaktiviteter, kammerater og familie fra og allerhelst vil gå ind til sig selv og lukke døren.  Det er børn, der er kede af at gå i skole, og som klager over ondt i hovedet eller maven siger Cecilia Lucia Fava.

Cecilia Lucia Fava, formand for foreningen Folkeskoleforældre

Hendes forklaring på den bekymrende udvikling er blandt andet, at skoleugen faktisk er blevet længere i år for nogle elever.  Det er de elever, der sidste år kunne vælge to-tre timeres ugentlig lektiecafe fra, men som i år er forpligtet til at møde op.

- Dertil kommer, at det har vist sig sværere i år at tilrettelægge undervisningen. Så ud over, at antallet af undervisningstimer er steget, så får børnene senere fri, og dermed bliver dagene længere.

- Og den længere skoledag er bare end del af det. Der er også en anderledes organisering, hvor tingene skal gå hurtigere og børnene skal blive dygtigere. Det mærker børnene, og de kan komme til at føle, at de står overfor krav som de ikke kan indfri, siger hun.

Anderledes i år

Hun er kritisk overfor de store undersøgelser der viser, at skolebørnene er lige så glade for at gå i skole nu som før skolereformen blev indført:

- For det første er de nyeste tal fra skoleåret 2014-2015. Det skoleår vi er i gang med nu er ikke undersøgt. Hvis man lavede en undersøgelse nu i dette skoleår, så tror jeg billedet ville være anderledes. For det andet er det ikke overraskende, at børn generelt svarer, at de er glade for skolen. For skolen er jo mange ting. Kammeraterne og så videre.

- Vi ved fra de meldinger vi får fra forældre, at det har ændret sig. Vi får flere tilbagemeldinger om børn, der klager over, at deres skoledage er for lange, at de ikke kan følge med og at de ikke kan overskue dagen, siger Cecilia Lucia Fava.

Se nedenfor indslaget fra TV2 Nyhederne tirsdag, hvor børnelæge Karen Tilma startede debatten om skolebørn, lange skoledage og stress:

Fakta om skolereformen

Regeringen - dengang med SF - Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative indgik sidste sommer aftale om en reform af den danske folkeskole. Trin et indføres nu, mens trin to træder i kraft efter næste folketingsvalg uden deltagelse af De Konservative.

Her følger hovedelementerne i den nye folkeskole:

Trin et: Fra august 2014

  • Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne.
  • Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg.
  • Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen.
  • Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.
  • Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver.
  • En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.
  • Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i.
  • Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om "Et fagligt løft af folkeskolen" kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015.

Trin to: Efter næste folketingsvalg

  • En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.
  • Faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp inden for skoletiden.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning