Alle får enestuer på nye supersygehuse: Se hvornår de kommer

Det kan være ubehageligt at opleve en konsultation eller undersøgelse på sin stue på sygehuset, hvis den deles med andre patienter. Men på et af landets kommende supersygehuse vil oplevelsen kunne undgås.

TV 2 kunne tirsdag fortælle, at hver sjette patient eller pårørende på sygehuset har oplevet, at der skulle tales om private sundhedsforhold, mens uvedkommende kunne lytte. Siden har brugere skrevet deres mening om sådan et scenarium på TV 2’s Facebook-side. Mange af brugerne fortæller, at de ikke vil bryde sig om det.

På de kommende supersygehuse, som ikke bliver bygget ud fra et allerede eksisterende byggeri, vil du som patient højst sandsynligt ikke komme ud for sådan en situation, for her er udelukkende enestuer.

I alt er seks nybyggede supersygehuse på vej. På kortet herunder kan du se, hvor de kommer til at ligge, og hvornår de står klar.

I klippet over artiklen kan du se ulovlige konsultationer på Hvidovre Hospital.

T2Toolbox embed

Et sygt system?

  • TV 2 satte i september fokus på det danske sundhedssystem under overskriften "Et sygt system?"
  • Anledningen var dokumentarfilmen "Patienten, der fik nok", som blev vist på TV 2.
  • Både TV NEWS, TV 2 Nyhederne, tv2.dk, Go’ morgen Danmark og TV 2-regionerne fulgte op på nogle af de problemstillinger, der blev rejst i dokumentaren.
  • Hvad er dine oplevelser med det danske sundhedssystem?
  • Send dit svar til 1234@tv2.dk.