Samfund

Ekspert: De skeptiske EU-lande kommer til at rette ind

De Central- og Østeuropæiske lande, der stritter imod en fordeling af flygtninge mellem EU-landene, vil i sidste ende gå med til en aftale om fordeling.

Det vurderer EU-eksperten Marlene Wind efter dagens møde mellem EU’s justits- og indenrigsministre, som ikke kunne nå frem til en sådan aftale.

Landene i Central- og Østeuropa er nemlig dem, der har mest at miste, hvis en fastlåst flygtningesituation ender med at ødelægge EU’s principper om åbne grænser og fri bevægelighed over grænserne:

-Hvis EU-landene begynder at lukke deres grænser til hinanden, så er det et værre alternativ. De central- og Østeuropæiske lande, der stritter mest imod i øjeblikket, er dem, der de sidste 15 år har haft størst glæde af at kunne bevæge sig frit over grænserne og handle. 

-Hvis man sætter de to ting overfor hinanden: At man ikke vil være med til en fordeling og hellere vil ofre det Europa vi kender. Så tror jeg nok, at også de skeptiske lande, vil gå med  til en fordeling, siger Marlene Wind, der er professor i International Politik ved Københavns Universitet.

Hun er langt fra sikker på, at dagens beslutning om at mødes igen den 8. oktober og vedtage en fordeling er holdbar. Hun kan sagtens forestille sig, at den beslutning bliver overhalet af begivenhederne:

- Der kan sagtens ske ting de næste dage og uger, som gør det nødvendigt at kalde stats- og regeringscheferne sammen, Så det er umuligt at vide, om mødet den 8. oktober bliver det næste, eller der kommer et topmøde inden da, siger hun.

Her er de bedste asyllande i Europa:

T2Toolbox embed

Bliv klogere på flygtningenes vej op gennem Europa her:

T2Toolbox embed

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations-  og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret