Samfund

Hængt ud som spyttende mands kone: Den mand har ødelagt mit liv

- Den mand har ødelagt mit liv.

Sådan siger Lili Faxholm Vllhelmsen, Røde Kors-frivillig, der fejlagtigt blev hængt ud i dagbladet Information som kone til manden på, der spytter efter flygtninge på motorvejen ved Rødbyhavn på det efterhånden berømte og berygtede billede.

Hun blev lørdag morgen interviewet i Go' Morgen Danmark efter nogle  hektiske døgn.

For Lili Faxholm Vilhlemsen, der betegner sig selv som "Røde Kors-pige hele vejen igennem" har det været en barsk uge efter hun blev forvekslet med mandens kone.

- Der er gået meget igennem mit hoved. Jeg har ikke fået nogen nattesøvn, fortæller Lili Faxholm Vilhelmsen.

Hun fortæller, at hun også blev ramt, da manden spyttede efter flygtningene.Hun stod og tog billeder med sin mobiltelefon, da det skete.

- Der står en masse journalister til højre for mig. Så kommer ægteparret til venstre for mig. Han råber "I muslimer-svin.Rejs hjem". Og så spytter han mange gange, den sidste gang rammer han mig på kinden, fortæller  Lili Faxholm Vilhelmsen.

For chokeret

Hun var for chokeret til at reagere.

- Jeg var blændet af tårer. Sådan noget gør man bare ikke, siger Lili Faxholm Vilhelmsen.

I løbet af ugen er misforståelsen blevet opklaret - og så blev Lili Faxholm Vilhelmsen glad igen.

- Mange af vores kunder, som er udlændinge, er kommet ned i Røde Kors-butikken med blomster. Det har gjort mig glad, siger hun.

Hun mener at manden, der spyttede, tilhører en minoritet på én ud af en million i Danmark.

- Det er kun én ud af en million, som går sådan noget her. De her mennesker har gået gennem hele Europa, og deres fodtøj er helt slidt ned. Dem må vi hjælpe, siger Lis Faxholm Vilhelmsen, der selv gør hvad hun kan - men sætter grænsen ved ulovligheder.

- Jeg gør ikke noget ulovligt, siger Lis Faxholm Vilhelmsen til Go' Morgen Danmark.

SE HELE INTERVIEWET MED LIS FAXHOLM VILHELMSEN I VIDEO OVER ARTIKLEN

Overblik over flytningesituationen i Danmark

Flygtninge og migranter har onsdag nat og torsdag morgen fået frit lejde til at forlade Danmark uden at være blevet registreret i Danmark.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fortalte på et pressemøde torsdag, at det er politiets egen beslutning, og at man ikke har drøftet det med regeringen.

Ud af de lidt 3.000 personer, der er kommet til Danmark siden søndag morgen, har omkring 668 personer  bedt om asyl i Danmark. 

Statsminister Lars Løkke rasmussen bakke politiet op, siger han til pressen efter at have orienteret partilederne om situationen.

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations-  og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret