Samfund

Kritik på kryds og tværs: Flygtningekrisen er JERES skyld

- Danmark forsøger at være et Ungarn Light. Man forsøger at skræmme flygtningene væk.

- Den danske statsminister burde skamme sig.

Sådan har den voldsomme kritik af Danmark lydt fra svenske politikere i de seneste dage. Det første citat er fra Venstrepartiets leder Jonas Sjöstedt, det andet er fra den tidligere socialdemokratiske minister Marita Ulvstog.

Kritikken går blandt andet på, at Danmark har undladt at registrere de mange syriske flygtninge i Danmark. I stedet har de danske myndigheder tilladt – og ifølge nogle kritikere opmuntret til – at flygtningene tog videre til Sverige.

- Alle lande skal følge Dublin-aftalen, og det betyder, at alle lande skal registrere flygtningene, udtalte den svenske statsminister Stefan Löfven til det svenske nyhedsbureau TT og kaldte den danske politik for ”beklagelig”.

Kritik på kryds og tværs

Ordstriden mellem Sverige og Danmark er dog langt fra den første, som de syriske flygtninge har givet anledning til på deres vej op gennem Europa.

Grækenland og Italien er blevet kritiseret for ikke at registrere flygtningene, så snart de ankom til EU, sådan som de skal ifølge reglerne.

Ungarn er blevet kritiseret for at forsøge at holde flygtningene ude af landet.

- Ungarn har ikke respekt for Europas fælles værdier, har den franske udenrigsminister Laurent Fabius, eksempelvis udtalt.

Tyskland giver "falske forhåbninger"

Tyskland er til gengæld blevet kritiseret for at være skyld i flygtningestrømmen, fordi landet ”lokker” flygtningene til Nordeuropa. Ifølge den østrigske indenrigsminister Johanna Miki-Leitne har tyske udmeldinger om, at syriske flygtninge ville få ”særstatus” i Tyskland giver flygtningene ”falske forhåbninger” og har fået dem til at fortsætte rejsen nordpå.

Og fra dansk side er Tyskland kritiseret for at lade flygtningene rejse videre til Danmark uden at registrere dem – præcis det samme, som Sverige kritiserer Danmark for.

- Tysklands kansler Angela Merkel har åbnet en ladeport, når hun åbner de tyske grænser for flygtningene, men jeg tror ikke alle flygtningene bliver i Tyskland. Vi risikerer, at mange af dem vil søge videre til Danmark og Sverige, men det må vi stoppe, siger Dansk Folkepartis Søren Espersen. Hans bud på en løsning er dog mere at få lukket grænsen til Tyskland, end det er at lade flygtningene passere gennem Danmark til Sverige.

Her kan du se, hvilke regler der gælder når politiet i Danmark møder en flygtning. (Artiklen fortsætter under listen)

T2Toolbox embed

Nu får Sverige også kritik

Som en ironisk krølle på historien kritiserer Finland nu Sverige for at undlade at registrere flygtninge, der kommer til Sverige – og i stedet lade dem rejse videre med tog til Finland uden at kontrollere deres identitet:

- Det kan ikke være rigtigt, at Sverige som et EU-land, et Dublin-land og et Schengen-land ikke sørger for, at overvågningen fungerer som aftalt, sagde den finske indenrigsminister Petteri Orpo torsdag.

I praksis har det længe været politikken i hele EU, at man ser stort på reglerne i Dublin-forordningen om at en flygtning skal registreres og have sin asylsag behandlet i det første EU-land, som flygtningen kommer til, siger den svenske ekspert i menneskerettigheder Anna Lundberg til Ritzau:

- I virkeligheden handler man i Danmark præcis som andre lande gør i praksis. Landene i EU har fraveget Dublin-forordningen i mange år, da man lod flygtninge slippe gennem Grækenland og Italien, siger Anna Lundberg, der er lektor i menneskerettigheder ved Malmø Universitet.

T2Toolbox embed

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations-  og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret

Overblik over flytningesituationen i Danmark

Flygtninge og migranter har onsdag nat og torsdag morgen fået frit lejde til at forlade Danmark uden at være blevet registreret i Danmark.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fortalte på et pressemøde torsdag, at det er politiets egen beslutning, og at man ikke har drøftet det med regeringen.

Ud af de lidt 3.000 personer, der er kommet til Danmark siden søndag morgen, har omkring 668 personer  bedt om asyl i Danmark. 

Statsminister Lars Løkke rasmussen bakke politiet op, siger han til pressen efter at have orienteret partilederne om situationen.