Du kan se dokumentaren ”Andreas – den første dansker i rummet” på TV 2 PLAY lige her.
Den danske astronaut Andreas Mogensen får ikke tid til at nyde udsigten ret meget, når han på onsdag bliver den første dansker i rummet. Han skal løse en række opgaver i løbet af de otte dage missionen på den Internationale Rumstation varer.
Det fortalte astrofysiker Michael Linden-Vørnle, DTU Space, i Go' Morgen Danmark søndag.
- Andreas har rigtigt mange videnskabelige projekter, han skal løse, siger Michael Linden-Vørnle.
Basalt er den danske astronaut dog også en slags taxa-chuaffør, og missionen en taxa-flyvning, oplyser astrofysikeren.
- Han skal grundlæggende levere et nyt rumskib til stationen og tage et gammelt ned. De her rumskibe har en begrænset levetid og skal skiftes ud engang imellem, siger Michael Linden-Vørnle.
Men på rumstationen har Andreas Mogensen en række ogaver han skal løse.
- Han har mere end 20 teknologiske eksperimenter, der ligger og venter på ham. Nu får han så ekstra travlt, fortæller Michael Linden-Vørnle.
Den danske astronaut får ekstra travlt, fordi længden på hans tur i rummet er skåret ned fra 10 dage til otte dage - og det betyder at planlægningen er blevet lavet om. Det betyder, at Andreas Mogensen ikke med sikkerhed når at gennemføre alle opgaver.
- Hvordan kan vi stoppe 10 dages aktiviteter ind i otte dage uden at Andreas går helt bananas, siger Michael Linden-Vørnle, der endnu ikke kender det nye skema.
- Det kan være, nogle af opgaverne bliver udsat og skal løses af andre astronauter, siger Michael Linden-Vørnle.
I MOSAIKKEN HERUNDER KAN DU SE, HVILKE OPGAVER ANDREAS MOGENSEN SKAL UDFØRE. DU KAN KLIKKE IND PÅ HVER ENKELT, OG SE HVAD OPGAVERNE GÅR UD PÅ: I VIDEOEN OVER ARTIKLEN KAN DU SE HELE INTERVIEWET MED MICHAEL LINDEN-VØRNLE.
T2Toolbox embed
- Navn: Andreas Enevold Mogensen
- Alder: 38 år
- Fødested: København 2. november 1976
- Nationalitet: Dansk
- Civilstand: Gift
- Børn: En datter
- Bopæl: Köln
Uddannelse:
- Studentereksamen 1995 fra Copenhagen International School i Hellerup
- Civilingeniør 1999 fra Imperial College i London
- Ph.d.-grad i rumfart 2007 fra University of Texas i Austin
Karriere:
- HE Space Operations i Tyskland
- EADS Astrium i Portugal
- Siden 2009 medlem af astronautkorpset hos Det Europæiske Rumagentur, ESA
- Træning til ISS-missionen gennem seks år i USA, Japan, Tyskland, Canada og Rusland
Kilder: ESA, Ingeniøren.dk, rumrejsen.dk og DTU.
- 2. september 2015 blev Andreas Mogensen sammen med den russiske rumkaptajn Sergej Volkov og kasakheren Aidyn Aimbetov sendt op i rummet til ISS.
- De blev opsendt fra byen Baikonur i Kasakhstan.
- 51 timer efter opsendelsen koblede de tre efter planen deres fartøj til rumstationen.
- På missionen skal der blandt andet udføres forskellige test. Der skal blandt andet testes et såkaldt skinsuit, der skal mildne nogle af de gener, som kroppen har ved vægtløshed, som muskeltab og afkalkning af knoglerne.
- Et par videobriller med taleinstruktion og link til Jorden skal også testes samt sensorer, der bæres på kroppen og skal overvåge basale livsfunktioner.
- Rumfartøjet, som Andreas Mogensen og de to andre blev opsendt i, er et Sojus-fartøj.
- Missionen skulle vare 10 dage, men er blevet skåret ned til otte. Når missionen er overstået, rejser Andreas Mogensen og Aidyn Aimbetov tilbage til Jorden sammen med en ny rumkaptajn, Gennadij Padalka, mens Sergej Volkov bliver på ISS det næste halve år.
Kilder: ESA, rumrejsen.dk, DTU.