Fokus på flygtninge: TV 2s korrespondenter besøger verdens brændpunkter

TV 2 sender torsdag kl. 22.23 en times tema om den historiske flygtningestrøm mod Europa. Se direkte med på TV 2 og TV 2 Play og følg med hele torsdagen på TV 2 NEWS og tv2.dk.

Her på TV 2 har vi i dag taget fat på vores tema-døgn, hvor vi fokuserer på den største flygtningestrøm, siden Anden Verdenskrig. For hver dag stiger presset og nogle dage er der kommet 4.000 flygtninge alene til de sydeuropæiske grænser. 

I dag forsøger vi at give et overblik over problemet og i den forbindelse har vi sendt vores korrespondenter ud i verdens brandpunkter. 

Således er Ulla Terkelsen på plads ved en togstation i Makedonien, som ligger på grænsen ind til Grækenland. Her passerer 3.000 flygtninge hver dag ind over grænsen til Europa. 

Rasmus Tantholdt er taget afsted til Libanon. 

Simi Jan er i Nairobi i Kenya, et af de afrikanske lande, som modtager flest flygtninge. 

Uffe Dreesen befinder sig byen Heidenau i Tyskland. 

Eva Ravnbøl er med fra Catania på Sicilien. 

Og endelig er Ole Vestergaard taget til Sverige for at se, hvordan vores naboland takler problemet.

Følg med på alle TV 2s platforme dagen igennem. 

Flygtninge i Europa

Omkring 340.000 flygtninge og migranter er kommet til Europa i år.

Det er næsten tre gange så mange som i samme periode sidste år.

Flest kommer fra Syrien efterfulgt af Afghanistan, Eritrea, Nigeria og Somalia.

De to vigtigste ruter er over Middelhavet til primært Italien eller Grækenland, eller landruten gennem Tyrkiet.

Kilde: EU's grænseagentur Frontex

TV 2 sætter fokus på flygtningekrisen

TV 2 sætter hele torsdagen fokus på den massive flygtningestrøm mod Europa. På TV 2 News og tv2.dk vil vi dagen igennem bringe nyheder, baggrund og debat om den historiske krise. Klokken 22.23 sender vi på TV 2 en times tema om temaet båret af vores korrespondenter, som vi har sendt ud på otte forskellige brændpunkter.