Samfund

Ny undersøgelse: Danske børn går for meget i skole

Mandag ringer det ind til et helt nyt skoleår på landets folkeskoler. Og det er andet år med skolereformen, som der stadigvæk er utilfredshed med.

Med skolereformen har landets elever fået længere skoledage, men de er for lange, lyder det fra et flertal af danskerne, der mener, at de danske skoleelever går for meget i skole.

Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for TV 2.

Kun få finder skoledagen for kort

I undersøgelsen svarer 55 procent af de adspurgte, at børn går for meget, eller alt for meget i skole.

38 procent mener, at længden på deres børns skoledage er passende.

Kun seks procent af de adspurgte finder skoledagen for kort.

Jørgen Mandrup, der er næstformand for Skolelederforeningen, mener, at folkeskolen har brug for de lange skoledage.

- Det er selvfølgelig bekymrende, når der er så mange, der synes, at vi har en for lang skoledag. Men jeg tænker, at den forlængede skoledag er nødvendig i forhold til den opgave, vi har i forhold til, hvad børnene skal lære i dag, siger han til TV 2.

Obligatorisk lektiehjælp

Fra det nye skoleår bliver lektiehjælp og såkaldt faglig fordybelse, som sidste år var frivilligt, obligatorisk på alle skoler. Det betyder, at alle skoleelever får mellem to og tre timer mere om ugen.

Dermed stiger det obligatoriske timetal for indskolingen fra 28 til 30 timer, mens det for mellemtrinnet stiger fra 30 til 33 timer og for udskolingen fra 33 til 35 timer.

Går de danske børn for lang tid i skole? Deltag i debatten på TV 2 Nyhedernes side på Facebook.

Fakta om skolereformen

Regeringen - dengang med SF - Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative indgik sidste sommer aftale om en reform af den danske folkeskole. Trin et indføres nu, mens trin to træder i kraft efter næste folketingsvalg uden deltagelse af De Konservative.

Her følger hovedelementerne i den nye folkeskole:

Trin et: Fra august 2014

  • Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne.
  • Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg.
  • Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen.
  • Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.
  • Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver.
  • En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.
  • Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i.
  • Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om "Et fagligt løft af folkeskolen" kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015.

Trin to: Efter næste folketingsvalg

  • En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.
  • Faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp inden for skoletiden.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning