Samfund

Mor til tidligere hashmisbruger: Forældrene skal mande sig op

Mille Randløv nåede helt derud, hvor hun var på nippet til at smide sin teenagesøn ud. I ren afmagt over, at hun ikke kunne få ham til at forstå, at han skulle lade være med at ryge hash.

Hendes glade og tillidsfulde dreng røg i løbet af tre år længere og længere ind i hashtågerne. Og i dag bebrejder hun sig selv. Ikke systemet.

- Forældre er ignorante. Jeg var selv en struds, der stak hovedet i sandet. Jeg ville ikke se det, så jeg opdagede det alt for sent. Og så ryger man helt derud, hvor myndighederne må ind over, siger Mille Randløv, der er mor til et nu forhenværende misbrugerbarn og initiativtager til stophash.dk. 

Forældre vender hovedet den anden vej

Hun reagerer på debatten, der er kommet i kølvandet på, at Tina Elkjær fredag stod frem og fortalte om sit mareridt: Hendes 15-årige søn er ude i et hashmisbrug. Og fordi han ikke vil i behandling, kan hverken hun eller myndighederne hjælpe ham.

- Jeg ved godt, at man ikke kommer langt med tvang. Men når man står på vippen med en dreng, så må der da være et eller andet, man kan gøre, siger Tina Elkjær, der desperat har forsøgt at ruske op i sin søn i otte måneder nu.

Mille Randløvs søn kom ud af sit misbrug. Men det havde slet ikke behøvet at komme så langt ud, som det gjorde, mener moderen, der råder forældre til at åbne øjnene og tage ansvar. 

- Alt for mange forældre vender hovedet den anden vej og tænker: "Det sker ikke for os. Vi er en helt almindelig familie uden problemer, med mor, far og børn – så det sker ikke for os." 

Mikkel ville ønske, at han var blevet tvunget til at få hjælp for sit hashmisbrug: 

Artiklen fortsætter under videoen... 

Man må ikke ignorere det

Alt for længe negligerede Mille Randløv de spirende tegn på, at sønnen var på vej ud på dybt vand. Hun troede, det var almindelig teenage-løsrivelse. 

I dag ville hun ønske, at hun havde handlet tidligere og slugt sin stolthed og bedt om hjælp. 

- Forældre skal også handle selv. Man skal lade være med at ignorere det. Man skal tale med sit barn om det. Det gælder om at indse, at man går fra at have en opdragende rolle til at have en rådgivende rolle, når ens barn bliver teenager. Det var jeg selv for længe om at indse, siger Mille Randløv. 

Har du selv erfaringer med unge, der ryger for meget hash? Så hører TV 2 gerne fra dig via nedenstående kontaktformular:

Fakta om hash

- Hash er, bortset fra alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden.

- Det udvendes af hampeplanten (Cannabis Sativa L.). Planten indeholder ca. 400 forskellige stoffer, heraf 80 såkaldte cannabinoider. Det er de psykoaktive stoffer i cannabisplanten.

- Det bedst kendte cannabinoid er tetrahydrocannabinol (THC), som menes at være det stof, der fremkalder hash'ens virkninger.

Virkninger og bivirkninger

- Rusvirkningen optræder ca. 2 til 4 timer efter indtagelsen. Virkningen er mest af alt sløvende. Rusen kan opleves som en let opstemthed, forstyrrelser af tidsoplevelsen og mere intense sanseoplevelser. Man får tit lyst til slik o.l.

- Når selve rusen ophører afløses den af træthed.

- Hvis man indtager meget store mængder, kan det ske at man ser tingene forvrænget eller ser ting, der ikke findes. Man vil dog samtidig vide at synsoplevelserne er fremkaldt af rusen, så det er ikke egentlige hallucinationer.

- Længerevarende, regelmæssig brug af hash kan give problemer med hukommelse og indlæring, forvrænget virkelighedsopfattelse og problemer med tænkning og problemløsning. Man kan gradvist miste sin motivation og interesse for omverdenen.

- Hash er ikke direkte giftigt for kroppen (i modsætning til alle andre rusmidler inkl. alkohol). Derfor er der aldrig observeret dødsfald som direkte følge af brug af hash.

Kilde: U‑TURN

U‑turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer.