Samfund

Forening om indslusningsløn til flygtninge: - Nu har vi chancen for at hægte folk på

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, vil gøre op med årtiers fejlslagen integrationspolitik. Han foreslår i dagens udgave af Børsen, at flygtninge skal kunne tilbydes en såkaldt indslusningsløn, der skal ligge under mindstelønnen, for dermed at blive attraktive for danske virksomheder.

Og mens forslaget ikke umiddelbart høster politisk opbakning, så er man anderledes begejstret for Andreas Kamms indspark til integrationsdebatten hos Foreningen Nydansker, der blandt andet arbejder for at bane vejen for flygtninge og indvandrere til arbejdsmarkedet.

- Lige nu har vi chancen for at hægte dem på, der er røget af. I 2008 havde vi en positiv beskæftigelse, der var blandt de højeste i Europa - også blandt flygtninge og indvandrere. Det billede har ændret sig meget siden, men nu har vi chancen for at hægte dem på igen. Og går vi glip af det nu og de næste år, så er det velfærdskroner, vi skal bruge på det fremover. Det er der nok ingen af os, der har lyst til, siger direktøren for foreningen, Torben Møller Hansen, om forslaget, der hidtil er blevet afvist af flere politiske partier.

Heriblandt Enhedslisten, der mener, at forslaget om en indslusningsløn vil have en helt anden og negativ indflydelse på integrationen.

- Jeg forstår slet ikke, at Dansk Flygtningehjælp kan komme med det forslag. Det vil modvirke integrationen. Det vil give rigtig dårlig integration, hvis flygtninge kommer ind på arbejdspladserne og reelt fungerer som løntrykkere. Så får de jo ikke et ligeværdigt forhold til kollegerne, og man risikerer, at der bliver set lidt skævt til dem, fordi de trykker lønnen, så det er en rigtig dårlig idé, siger Enhedslistens integrationsordfører, Finn Sørensen.

Og hos fagbevægelsen er man måske ikke overraskende heller ikke begejstret for forslaget.

- Jeg køber ikke præmissen om, at det skulle være lettere for virksomhederne at tage dem, for de har allerede mulighederne i dag via kommunerne. Problemet er, at der ikke har været sat turbo på i kommunerne. I stedet for at fokusere på, at flygtninge skal i aktivering, så skal de ud i virksomhederne. Det er der, vi tror, integrationen foregår allerbedst, siger forbundssekretær for 3F, Søren Heisel.

Men med den store flygtningestrøm fra blandt andet Syrien, der strømmer ind i Europa og til Danmark, så får vi fremover brug for en alternativ løsning på overledigheden. Det står man fast på hos Foreningen Nydansker.

-  Integration fungerer ikke, hvis ikke du er sammen med danskerne hver dag. Hvis man går isoleret i sin ghetto eller sit udsatte boligområde og ikke møder danskerne på arbedspladsen, så går man glip af forfærdelig meget viden om vores kultur og måde at være og samarbejde på. Så den gode integration handler om at få folk til at finde ind på en arbejdsplads. Det gør vi kun, hvis vi imødekommer de forhold, som, arbejdspladserne mener, er de rigtige, siger Torben Møller Hansen.

Men selv om man hos arbejdsgiverne er enige med Dansk Flygtningehjælp om, at integrationen på arbejdsmarkedet stadig er en udfordring, så vil man ikke være med til at sænke mindstelønnen. Heller ikke for en kort periode.

- Vi står over for et kæmpe problem. Vi er ikke lykkedes med integrationen, der er alt for få flygtninge og indvandrere i job, og vi er også enige om, at vi skal tænke ud af boksen. Vi tænker bare ud af boksen på en anden måde. Dansk Flygtningehjælp foreslår, at vi sænker lønningerne, og vi har jo aftalt med LO, arbejdstagerne, at vi har den løn, som passer til danske forhold. Det står vi ved, og den aftale bakker vi fuldstændig op om.