Samfund

Børnerådet om ny misbrugs-sag: Forfærdeligt vi skal opleve det igen

Sagen om en kvinde og hendes mand, der begge er tiltalt for at have misbrugt kvindens nu 10-årige datter seksuelt, er forfærdelig og overraskende.

Sådan lyder det fra Børnerådets formand, Per Larsen, til TV 2.

- Det er ganske forfærdeligt, at vi igen skal opleve det. Vi har jo haft en bølge (af sager om sexmisbrug, red.) for nogle år siden, som også har medført lovændringer, som skulle stramme op på underretningspligten imellem de forskellige kommuner. Selvfølgelig skal man ikke være naiv og tro, at det stopper, men det er faktisk ret overraskende, at vi stadig skal se en sag af den her karakter. Det er dybt, dybt ulykkeligt, siger formanden.

Per Larsen henviser til den underretningspligt, som kommunerne har, når en familie flytter til en ny kommune.

Den 53-årige moder, HBJ, flyttede i 2011 fra Ærø Kommune til Frederikshavn Kommune. Med sig havde hun sin datter på fem år, der i Ærø havde modtaget særlig støtte i dagtilbuddet på grund af omsorgssvigt i hjemmet. Denne information blev underrettet til den nye kommune.

Hvad der ikke blev givet oplysninger om var, at moderen tidligere havde fået tvangsfjernet to børn på baggrund af groft omsorgssvigt. Hun har i alt seks børn, men har i dag ingen kontakt med nogle af dem.

Til TV 2 siger børne- og ungechef i Ærø Kommune, Jes Jørgensen, at man ikke fandt det relevant at oplyse Frederikshavn Kommune om moderens historik samt tvangsfjernelsen af hendes ældre børn:

Hvad med moderen og hendes historik. Er det noget, man oplyser?

- Nej, barnet er i fokus og vi laver en mellemkommunal underretning og så oplyser vi den modtagende kommune om, hvad det er, at barnet har brug for af støtte og hvordan har vi gjort de her ting. Og der er det almen støtte i institutionstilbud og hun var på vej i skole, og der ville det være støtte i skolen. Så det er indsatser af den karakter.

Og der er det ikke relevant at nævne, hvordan moderens forhold til de ældre søskende er?

- Nej, der går den jo på de informationer, som der er i relation til det barn, som det er, at de skal have med at gøre. Der er de andre børn ude af billedet, der er de voksne.

Jes Jørgensen henviser til, at man også må sikre moderen en vis retssikkerhed og tage hensyn til, at hun kunne have forbedret sig siden tvangsfjernelsen af de ældre børn.

- Heller en underretning for meget end en for lidt

Dette mener formanden for Børnerådet, Per Larsen, er uhensigtsmæssigt.

- Jeg mener helt klart, at det er børnene, der vægter mest i den her sammenhæng. Så kan man ikke dække sig ind under et hensyn til en retssikkerhed for forældrene. Hvis der er den mindste mistanke om, at der her kunne være en situation, som man bliver nødt til at tage sig kærligt af, så skal man selvfølgelig underrette. Det siger lovgivningen jo også. Der er ikke forbehold, man skal ikke indhente sammentykke. Er der tvivl om hvorvidt børnenes tarv bliver opfyldt ordentligt, så kan man selvfølgelig underrette, siger han og gør sin pointe helt klar:

- Jeg mener rent faktisk, at man hellere skal have en underretning for meget end en underretning for lidt. For en underretning om, at der muligvis kan være nogle problemer kan jo så afstedkomme, at man i den modtagende kommune prøver at finde ud af, om der er grund til at rynke panden. Er der ikke det, så er der ikke mere i den sag. Men det kunne jo godt være, at hvis man havde fået nogle underretninger i tide, at man kunne have imødegået noget af alt det her. 

Retssagen mod moderen og stedfaren begyndte mandag. Stedfaren er anklaget for at have voldtaget den nu 10-årige pige mindst tre gange i løbet af 2014, mens moderen blandt andet er tiltalt for at have lejet datteren ud til mænd. Der forventes dom i sagen den 27. maj.

Hele sagen: Fra 90'erne og frem til i dag