5. maj 1945: Befrielsesdøgnet var det blodigste under besættelsen

Om aftenen den 4. maj i 1945 lød beskeden til den danske befolkning, at den tyske besættelsesmagt havde overgivet sig til den fremadstormende britiske armé med general Montgomery i spidsen.

Jublen var endeløs, da nyheden nåede danskerne, men samtidig med, at de glade menneskemængder overtog gaderne, vrimlede det frem med danske modstandsfolk, der indtil dette tidspunkt havde holdt sig skjult for værnemagten.

Ifølge historiker og overinspektør ved Nationalmuseet, Henrik Skov Kristensen, lå antallet af den samlede styrke af modstandsfolk på omkring 40.000 mere eller mindre våbenkyndige personer udrustet med det kendte armbind samt våben af forskellig karakter.

Med den tyske kapitulation opstod der et pludseligt magttomrum, der viste sig at være særdeles sprængfarligt. Tyskerne havde nemlig kun overgivet sig til briterne og havde stadig strenge ordrer om, at de ikke måtte nedlægge våbnene overfor den danske modstandsbevægelse.

De bar således stadig våben i Danmark indtil de britiske styrker ankom.

- I og med at der var to grupper med bevæbnede folk, som havde visse modsætningsforhold til hinanden og vandrede rundt i byerne, så er det ikke helt unaturligt, at denne nye magtbalance blev etableret under lidt ufredelige former, siger Henrik Skov Kristensen.

- Tyskerne havde været vant til, at det var dem, der havde våbnene og bestemte, og nu vadede der lige pludselig nogle andre folk rundt med våben, der bar et besynderligt armbind og udgjorde noget, der minder om en hær. Det kan jo hurtigt give anledning til konfrontationer, fortsætter historikeren.

Og det var lige præcis dét, der skete. Det første døgn efter befrielsen skulle nemlig vise sig at blive det blodigste under hele perioden med tysk besættelse.

Overalt i Danmark opstod der kampe mellem tyske enheder og modstandsfolk, dansk nazi-sympatisører mod modstandsfolk og sågar modstandsfolk mod modstandsfolk.

Hårde kampe i de største byer

Nogle af de værste kampe den 5. maj fandt sted i Odense, hvor to danske modstandsgrupper havnede i ildkamp med hinanden.

- Begge grupper troede, at de kæmpede imod HIPO-folk, så de røg simpelthen i flæsket på hinanden, fortæller Henrik Skov Kristensen.

Den uheldige situation kostede flere mennesker livet, og i alt blev 26 modstandsfolk slået ihjel i Odense i befrielsesdøgnet. Ved Klosterbakken, hvor en gruppe tyske marineinfanterister var stationeret, udbrød der ligeledes kampe, og ved en anden ildkamp blev tårnet på Albani Kirke benyttet som kampstilling.

I Aarhus var kampene især centreret omkring Domkirken på Bispetorv, hvor en gruppe modstandsfolk lå i ildkamp med tyske soldater. Her blev 15 modstandsfolk dræbt, mens mange blev såret.

København havde de største tabstal i befrielsesdøgnet, hvor i alt 54 personer fra modstandsbevægelsen mistede livet og flere hundrede blev såret.

Ifølge Henrik Skov Kristensen er det umuligt at give et præcist tal for, hvor mange modstandsfolk, der blev dræbt den 4.-5. maj, men der er med sikkerhed tale om flere hundrede.

Disse tal tæller kun de danske modstandsfolk, da tabstallene på den anden side aldrig er blevet opgjort.

I dagene efter den 5. maj i 1945 fortsatte kampene rundt omkring i Danmark indtil tyskerne langt om længe marcherede ud af Jylland.

Blandt andet kom det den 7. maj til store kampe mellem nazi-sindede danskere og den såkaldte danske brigade, der ankom fra Sverige.

Grafik: Her kan du se, hvor der vil blive afholde mindehøjtideligheder i forbindelse med befrielsen.

 Herunder kan du se en tidslinje fra dagene omkring befrielsen.