Børnelæger: 1813 går ud over de rigtig syge børn
- Han ser forkølet ud, I skal ikke være bekymret, beroliger overlæge Bent Klug det forældrepar, der denne aften er blevet henvist til børnelægevagten på Hvidovre Hospital for at få tilset deres et-årige dreng. Men som måske ikke havde behøvet at komme en sen aften på en højt specialiseret børneafdeling.
- Meget af det, vi har at gøre med her, kunne mageligt vente til næste dag, siger overlægen.
Bent Klug har 25 års erfaring som børnelæge med speciale i lungesygdomme og allergi. Men efter den gamle lægevagtsordning blev afskaffet i Region Hovedstaden 1. januar sidste år og erstattet med 1813 Akuttelefonen, er det væltet ind med patienter til Bent Klug. Sygeplejerskerne, der modtager opkaldene fra forældrene, har nemlig ikke andre steder at sende de syge børn hen.
Ofte fejler børnene ikke andet end lidt feber eller tynd mave. Men de tager alligevel tiden fra de alvorligt syge børn, der har brug for Bent Klugs særlige kompetencer.
- Vi har børn med kroniske, svære sygdomme, som vi ikke kan håndtere lige så godt som før. I dagtiden, hvor jeg skal udføre det arbejde, jeg har uddannet mig til, er jeg ofte ikke til stede, siger han.
Nødt til at indlægge forkølede børn
Den aften, TV 2 Nyhederne besøgte børneafdelingen på Hvidovre, tilså Bent Klug 18 børn. Kun ét barn havde behov for behandling. Resten blev sendt hjem efter et hurtigt tjek.
- Hovedparten af det, vi beskæftiger os med her, er jo feber og forkølelse, røde knopper og lidt dårlig mave, siger Bent Klug.
Da 1813 Akuttelefonen blev oprettet, betød det samtidig, at der ikke længere var en lægevagt, som kunne tage sig af de mindre syge børn i de sene aften- og nattetimer.
Den eneste mulighed har flere steder været at proforma-indlægge børnene på hospitalet - selv i de tilfælde, hvor der kun har været tale om en ufarlig forkølelse.
På børneafdelingen på Hvidovre Hospital har det medført 25 pct. flere indlæggelser af børn. Afdelingen i Hillerød har indlagt 10 pct. flere, mens de på Herlev Hospital indlagde 23 pct. flere børn de første fem måneder, efter 1813 blev indført.
Tilført 43 millioner ekstra
Men der er samtidig fulgt flere resurser med, så afdelingerne har kunnet ansætte flere børnelæger. Og dermed bør hospitalerne kunne få det til at fungere, mener den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen.
- Jeg er godt klar over, at man føler sig presset. Men da vi oprettede børnesporet har vi også tilført omkring 43 millioner kroner ekstra for netop at sikre, at der er tid til både de børn, der før blev set af lægevagten, og også de børn, som har meget specielle sygdomme, siger hun.
Men løsningen er ikke at ansætte flere børnelæger, mener Pernille Mathisen, der er formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab. For der er i forvejen mangel på børnelæger, og dem der er blevet ansat i Region Hovedstaden, mangler nu andre steder.
Tilbageværende må løbe hurtigere
Det mærker de for eksempel på Holbæk Sygehus, hvor to nyuddannede børnelæger for nylig skiftede til Region Hovedstaden.
- Der er færre speciallæger tilbage i Region Sjælland. Vi har jo ikke haft nogen, der har gået arbejdsløse rundt. Det betyder, at de, der er tilbage, må løbe hurtigere, siger Pernille Mathiesen.
Hun mener i stedet, at 1813 Akuttelefonen bør ansætte læger med speciale i almen medicin, som kan tilse de mindre syge børn, så de ikke ender på hospitalet.
- De er lige præcis trænet til at være det filter, der får de 'rigtige' patienter ind på sygehusene og sender de mindre syge hjem.