Priser på medicin stiger og stiger: Snart skal der prioriteres

160.000 kroner. Så meget koster 18 måneders medicin til Lars Holte Sandgaard. Han har psoriasisgigt, og indtil for fire år siden skulle han bruge krykker bare for at komme ned til bussen og på arbejde. Takket være biomedicin er han ikke bare fri for smerterne – han kan både løbe og cykle og skal snart gennemføre et triatlon. Før den dyre biomedicin blev ordineret, var Lars Holte Sandgaard på flere forskellige typer medicin uden succes.

- Det sad i ankler og fingre. Medicinen betyder, at jeg kan løbe 14-15 kilometer uden problemer, hvor jeg før kunne gå ned til bussen på krykker og komme til og fra arbejde. Jeg har en søn og datter, og det var svært at lege med dem. Min søn elsker at spille fodbold, og det kan jeg også gøre nu, siger Lars Holte Sandgaard til TV 2. 

De dyre medicintyper, som Lars Holte Sandgaard og andre får, slår dog huller i regionernes budgetter. Medicinen bliver dyrere og dyrere. Fortsætter væksten, fordobles de nuværende udgifter på syv milliarder kroner til 13-14 milliarder om fem år. Samtidig er det ikke alle former for dyr medicin, der har samme store effekt som hos Lars Holte Sandgaard, og selvom det er et ømtåleligt emne, mener flere, at priserne på visse typer medicin er blevet så høje, at man er nødt til at tage diskussionen - hvornår er medicinens effekter pengene værd?

Ingen markante resultater - ingen dyr medicin 

Regionsrådsformand Jens Stenbæk fra Region Sjælland er en af dem, der peger på et prioriteringsinstitut som mulighed for at holde priserne nede. Det system har man i Norge, hvor man vurderer prisen i forhold til den livsforlængende effekt eller forbedring af livskvalitet. Med sådan et system kan personer med gigt som Lars Holte Sandgaard altså ikke forvente, at de per automatik får den dyre medicin – det afhænger af pris og forventet resultat.

- Vi kan se, at den norske model virker. Når man begynder at vurdere prisen på medicin i forhold til den sundhedsfaglige effekt, så sænker industrien prisen. I Norge er prisen på medicin i gennemsnit 22 procent under den danske, så jeg tror på, at en prioritering har en effekt. Man er nødt til at se på, hvad medicinen koster i forhold til, hvilken levetidsforlængelse den har eller i forhold til livskvalitet, siger Jens Stenbæk.

I Norge laves der retningslinjer og kriterier for, hvad man skal vægte, dernæst sker der en faglig vurdering, og til sidst er der et beslutningsforum, hvor det i Norge er lederne af de forskellige sundhedsregioner, der vurderer hvilke lægemidler, der bliver til standardbehandling på sygehusene. For Jens Stenbæk er det afgørende, at beslutningerne tages i et åbent forum.

- Det er vigtigt, at det ikke er den enkelte læge. Det er vigtigt med et fælles organ i de fem regioner, så vi får ensrettede tilbud til borgerne. Derfor er forslaget, at hvis ikke Folketinget er klar, så skal regionerne selv gøre det, siger Jens Stenbæk.

Lars Holte Sandgaard ved godt, at medicinen er dyr, men den betyder meget for ham. 

- Det er meget dyrt, og jeg ved godt, at pengene kunne bruges anderledes, det er måske egoistisk, men det fungerer for mig. Det er mange penge, og heldigvis får jeg det betalt.