Samfund

Historiker: Besættelsen vil også fascinere os om 100 år

af rbar

Kun Tredje Verdenskrig kan mindske interessen for besættelsen af Danmark i 1940, og selvom vi måske vil tale om den på en anden måde, vil den være på vores læber i mange år endnu.

Det vurderer Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet.

- Vi vil blive ved med at interesse os for Anden Verdenskrig indtil Tredje Verdenskrig. Besættelsen vil stadig betragtes som nok den vigtigste periode i nyere dansk historie, siger han til Ritzau og uddyber:

- Det er usikkert, hvordan vi kommer til at tale om den, men jeg kan nok garantere for, at folk om 100 år også vil læse om og diskutere besættelsen. Den bliver ved med at fascinere os - uanset om man har levet dengang eller ej.

75 år siden i dag

Torsdag er det 75 år siden, at tyskerne besatte Danmark under Anden Verdenskrig, men selvom det kan synes som lang tid siden, betyder dagen fortsat meget i den danske bevidsthed.

- Flagene går stadig på halvt, og det er en officiel sørgedag. Det er en dag, der af mange mennesker opfattes som en skammens dag, fordi Danmark blev besat efter en næsten ingen kamp, siger Claus Bundgård Christensen.

Samtidig har besættelsen lært danskerne at sætte pris på demokratiet.

- Ingen stiller for alvor spørgsmål ved parlamentarisme og demokrati i dag. Det er en af de vigtigste ting, vi kan se, at besættelsen har været med til at betyde for samfundet. Selvfølgelig er der perifere grupper, der støtter en anden samfundsorden, men de er relativt få, siger historikeren.

Fremover vil besættelsen som i dag blive brugt som et historisk og politisk referencepunkt, men tolkningen kan blive mere fri, fordi den kollektive erindring vil ændre sig, vurderer Claus Bundgård Christensen.

Det sker i takt med, at generationen af øjenvidner og førstehåndskilder dør. Det ses også allerede i dag, hvor forståelsen af besættelsen har friere rammer end for bare 10-15 år siden.

Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945.

9. april 1940

Besættelsen af Danmark blev indledt i de tidlige morgentimer den 9. april.

Det overordnede mål for den tyske besættelsesplan ”Operation Weserübung”  var besættelsen af strategiske mål i Norge.

Tyske tropper overskred grænsen i Sønderjylland klokken 4 om natten, og i løbet af kort tid blev tropper ilandsat flere steder i landet. Blandt andet på Langelinie i København, hvorfra tyske tropper kunne overtage kontrollen med det danske militære hovedkvarter på Kastellet. Aalborg Lufthavn blev erobret ved hjælp af tyske faldskærmssoldater.

Kun i Sønderjylland kom det til regulære kampe mellem tyske og danske soldater.

Danske grænsegendarmer og soldater tog kampen op mod overmagten flere steder, blandt andet ved Kruså, ved Tønder, ved Aabenraa og ved Haderslev.  

Allerede klokken 5:30 mødtes statsminister Thorvald Stauning med Kong Christian d. 10, kronprinsen (den senere Frederik d. 9), forsvarsministeren og de militære chefer på Amalienborg, hvor det blev besluttet at kapitulere.

På grund af et sammenbrud i kommunikationslinjerne nåede budskabet om at indstille kampene først frem til Sønderjylland klokken 8 om morgenen den 9. april.

Ud over Sønderjylland blev der kæmpet enkelte andre steder i landet, blandt andet ved Amalienborg, hvor det kortvarigt lykkedes gardere og soldater at holde stand mod de tyske soldater.

 I alt blev 16 danske soldater dræbt og 23 sårede i løbet af kampene den 9. april. De tyske tab er omgæret med stor usikkerhed. Et bud er 2-3 dræbte og 25-30 sårede tyskere, mens et andet bud er så højt som 203 dræbte tyskere. Det lykkedes de danske soldater at ødelægge eller beskadige flere tyske kampvogne.

Kilder:  Danmarkshistorien.dk, Wikipedia, Krigshistorisk Tidsskrift m.fl.