Samfund

Nekrolog: Klaus Rifbjerg var ikke bange for at dø

Forfatter, personlighed, debattør. Kontroversiel og elsket. En institution i sig selv - et fyrtårn i dansk kultur.

Klaus Rifbjerg er død, 83 år gammel. Meddelelsen om dødsfaldet modtog forlaget Gyldendal 4. april 2015.

Han blev født 15. december 1931 og voksede op på Amager, inden han i 1950 blev student ved Vester Borgerdyd Gymnasium. Enstemmigt valgt af kammeraterne til at holde årets studentertale - for hvis nogen havde frækheden til at udfordre autoriteterne, så var det Klaus.

Udadtil gjorde han op med pænheden - men indadtil?

- Der har jeg været en pæn dreng og levet et fuldstændigt borgerligt liv. Det var også derfor, jeg blev hægtet af i forhold til ungdomsoprøret. Jeg kan godt lide, at der er dug på bordet og kniv og gaffel. Og jeg kunne altså ikke gå rundt med langt hår og en strudsefjer i røven, sagde han til Politiken, da avisen markerede Rifbjergs 80 års fødselsdag.

Selve det kulturradikale fyrtårn. Et tæskehold på to ben. Eller bare: ’Store Klaus’, skrev journalist Niels Thorsen i sit fødselsdagsportræt.

Et fyrtårn, som danske generationer efter 1958 er flasket op med i folkeskoler og på uddannelsesinstitutioner, hvor 'Den Kroniske Uskyld' fra samme år hurtigt blev fast pensum.

En roman om to københavnske drenges forelskelser, pubertetsproblemer og gymnasieverden, en roman om transformationen fra de uskyldige drengeår til de voksnes brutale verden.

Et produktivt liv

To år inden det store gennembrud udkom debuten i 1956 - digtsamlingen 'Under Vejr med mig selv' - og to år efter fulgte 'Konfrontation' i 1960, en digtsamling, der lagde navn til den såkaldte konfrontationsmodernisme.

Et værk, han selv har peget på som et højdepunkt i gennem hele karrieren.

- Fordi den samler en hel masse erfaringer på ét sted og i et sprog, som man ikke var vant til at formulere sig i dengang. Det var et vendepunkt, og jeg kunne mærke, da jeg skrev den, at jeg havde fat i den lange ende, har han fortalt i Information.

Og herfra gik det stærkt.

Klaus Rifbjerg lagde aldrig drengeårenes konfrontatoriske kurs bag sig, og selvom han ofte og højlydt markerede sig i den offentlige debat, så har han gennem livet skrevet to-tre nye bøger om året - digte, noveller og romaner, for ikke at tale om rækken af tv-spil, skuespil, essays og kronikker.

- Klaus Rifbjergs sproglige ekvilibrisme er uden sidestykke i de seneste næsten tres års danske litteratur, siger Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør på Politiken, til TV 2.

Klaus Rifbjerg modtog De Gyldne Laurbær i 1967, Nordisk Råds litteraturpris i 1970 og Herman Bangs Mindelegat i 1997.

Spanien og Andalusien havde et solidt greb i Rifbjerg - ligesom han aldrig slap sin store ungdomsforelskelse.

I foråret 2011 flyttede Klaus Rifbjergs livslange kærlighed, Inge Rifbjerg, dog på plejehjem. Han havde mødt hende på Dansetten i Tivoli i 1950 - nu blev han alene, smed ting ud og forærede ting væk - ligesom han flyttede til en treværelses lejlighed på Nørrebro efter at have solgt parrets store 250 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Men selvom han erstattede herskabslejligheden med stenbroen, flyttede porcelænskopperne, de ægte tæpper og lædersofaen med.

Tanken om fin dug på bordet og kniv og gaffel var kun en del af de borgerlige vaner, som ofte skurrede i ørerne på andre kulturradikale - og direkte udmøntede opgøret med klassebevidstheden sig i, at Rifbjerg i 1976 investerede en del af sit statslige livstidslegat i gourmetrestauranten Kong Hans Kælder.

Forargelsen ville ingen ende tage, der blev serveret vagtler og foie gras - en hovedret kostede knap hundrede kroner, og det var i 1976 dekadent dyrt. I en tid, hvor politik og klassebevidsthed var dagens ret, ryddede Ekstra Bladet hele forsiden og midteropslaget til historien.

Ikke for at beskrive maden, der var tilberedt af den franske kok Michel Michaud - mest for at skrive om, hvor dyrt, det var, har Klaus Rifbjerg senere fortalt til Berlingske.

Når alt andet er sagt

- Ens liv består af steder, skrev han i sin digtsamling 'Stederne', der udkom 15. december 2011 på hans 80-års fødselsdag.

Og han vidste godt selv, at den var god.

- Hvis den får dårlige anmeldelser, så er det, fordi folk er nogle idioter, sagde han til Information.

Men anmelderne var ikke idioter i Rifbjergs optik - heller ikke, selvom han til stor bestyrtelse for mange i et opgør med danskernes politiske passivitet sidste år udtalte, at 'man kan være helt grov og sige, at der er 2.000 begavede mennesker i Danmark'.

Blandt andet kvitterede Politiken med fem hjerter ud af seks - og det skete med ordene: ’Stederne’ er en af de mest rifbjergske af alle hans digtsamlinger. Struttende af R-vitaminer og saftsuseme stik modsat af magelig. Her er ingen illusioner eller noble sværmerier for formstøbte konklusioner, skrev Kim Skotte i sin anmeldelse, hvor han fremhævede:

fordi det er så skide banalt med lysten & liderligheden og den underliggende rædsel der bliver tilbage når alt andet er sagt

- Jeg er bange for at blive elendig, jeg er ikke bange for at dø. Men desværre er det jo så dårligt indrettet, at jo ældre man bliver, jo dårligere bliver man. Og det er der sgu ikke meget sjov ved. Så vil jeg hellere afsted. Og jeg er sådan set parat til at lette på kasketten. Vi må jo gøre plads til, at andre kan komme til. Vi kan ikke blive ved med at gå og fylde, sagde Klaus Rifbjerg til Information i anledning af sin sidste, runde fødselsdag.

Klaus Rifbjerg døde efter længere tids sygdom. Han efterlader sin hustru, Inge Rifbjerg, samt parrets tre børn -  oversætter Lise Rifbjerg, journalist Synne Rifbjerg og jazztrommeslager Frands Rifbjerg.

9. april 2015 udkommer Klaus Rifbjergs nye bog 'Besat' på forlaget Gyldendal - en samling af fortællinger, der foregår under eller har tråde til besættelsestiden.

 Se indslag fra TV 2 Nyhederne i anledning af Rifbjergs 80 års fødselsdag: