Samfund

Katrine fra dokumentaren: Sådan har hun det i dag

Den 27. august 2012 fik Katrine sit første og eneste stik. Den eneste gang hun blev vaccineret for HPV, men allerede dagen efter fik hun det dårligt. Katrine mistænker, at HPV-vaccinen er skyld i de mange bivirkninger. Hun blev fulgt af TV 2 Dokumentar i 2014 frem til november, og her fortæller Katrine, hvordan det er gået sidenhen med sygdommen, studiet og det at huske glæden I hverdagen.

Det går ikke så meget anderledes, det er ikke sådan, at jeg har fået det bedre, desværre. Det har hele tiden været sådan, at der kommer nye symptomer til. I nogle perioder er nogle ting bedre, og så dukker de samme symptomer op igen. Jeg har endnu ikke oplevet, at nogle af mine symptomer forsvinder helt.

Jeg ryger fortsat ind og ud af sygehusene, men bliver fulgt mere fast og meget nøje på Frederiksberg Hospital hos Louise Brinth i forhold til POTS. Og så bliver jeg også fulgt på Skejby på Infektionsmedicinsk afdeling Q, hvor jeg har fået en god læge, som også anerkender mine symptomer og mit forløb. Der er noget rart og betryggende ved at være tilknyttet dem mere fast, de har forståelse for min situation, hvilket selvfølgelig skaber lidt ro. Der er dog fortsat ikke fundet nogen løsning og behandling, udover den behandling jeg er i for POTS.

Jeg er blevet tilbudt rigtig mange gange af mine forældre at tage til udlandet, og det er der flere og flere, der gør. Til England eller Schweiz.

Jeg har haft brug for at lytte til min mavefornemmelse og også have lidt is i maven ift. behandlingsmulighederne. Det har været vigtig for mig ikke at melde mig ud af sundhedsvæsenet herhjemme, og modtage en behandling som de danske læger ikke kan stå inde for, særligt så længe jeg ikke oplever, at behandlingen i udlandet er dokumenteret, at den virker på lang sigt. Jeg har siden optagelserne betalt mig fra at få sendt prøver til USA for at se, hvad det ville give af resultater. Så via en privat læge har jeg sendt prøverne for at blive klogere på mine celler, hormoner, mit blod, og hvordan det hele ser ud.

Jeg håber stadig på, at det danske sundhedsvæsen kan gøre mig rask. Jeg synes, det er deres opgave, men jeg vælger også, måske lidt naivt, at håbe på det. Forhåbentlig vil der i fremtiden komme endnu mere viden og forskning på området, så det bliver muligt at få mit liv tilbage.

Det er hårdt at blive ved med at studere. Det er en daglig kamp, selvom det er deltid. Jeg har stadig svært ved at holde til at være i gang, som man skal. Jeg besvimer tit, når jeg læser. Lige nu er jeg på udvekslings-semester og har taget mit femte semester på CBS for at få lidt luftforandring. 

Jeg har valgt, at jeg gerne vil studere. Det er mere et valg, end det er at lytte til min krop. Selvfølgelig kommer det op og vende mellem mig og min kæreste. Det sker næsten hver uge. Det har jeg også diskuteret med nogle af de læger, der følger mig.

For mig har det vigtigste været ikke at gå kompromis med min sygdom men heller ikke med min indlæring og faglighed, så når det går for meget udover den ene af delene eller begge, så må jeg trække stikket for en periode.

Jeg er meget pligtopfyldende, jeg er super ambitiøs, også hvad andre ting angår. Jeg har måtte lære at studere anderledes, jeg har skullet acceptere, at det må gøres på en anden måde, hvis det skal fungere; at jeg ikke kan nå at læse alting og ikke få de gode karakterer, som jeg har været vant til, og som jeg gerne vil have. Men jeg ved også godt, at jeg ikke skal studere for enhver pris.

Jeg skulle have været til eksamen i går og valgte ikke at aflevere, da jeg den sidste lange periode har haft det for skidt. Det er beslutninger, der er træls at tage, det gør ondt. Og det gør ondt på selvtilliden, når jeg kun har læst to ud af 12 kapitler. Det har bare ikke været fysisk muligt at gøre mere.

Det at bibeholde lidt af mit studie, giver mig enormt stor glæde og værdi i hverdagen, en glæde jeg vil mangle hvis jeg skal sygemeldes.

Jeg har været sygemeldt én gang før, og jeg har ikke lyst til det igen. Den glæde at føle, at man er i gang, det kan godt veje det op. Jeg skal have noget at smile af, og det giver glæde og værdi i min hverdag og mit liv, at have lidt at stå op til, og holde mig lidt igang, trods den hårde kamp, det er. 

Læs alle 47 pigers historier om, hvordan de er blevet syge:

De vaccinerede piger: Indsprøjtningerne gjorde os syge

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

Foto(s): Per Arnesen/TV 2 og privatfotos

De vaccinerede piger

Tal om HPV-vaccinen fra Sundhedsstyrelsen

  • Årstal - solgte doser - indberetninger - alvorlige
  • 2009: 347.690 - 288 - 25
  • 2010: 151.476 - 66 - 5
  • 2011: 163.374 - 43 - 6
  • 2012: 349.730 - 96 - 18
  • 2013: 488.224 - 511 - 177
  • 2014*: 92.200 - 155 - 52 *tal frem til 30/9

Info: Antallet af solgte doser er ikke et billede på antal vaccinerede, idet der skal 2-3 doser til, før man er vaccineret. Det anslås at omkring en halv million danske piger er vaccineret.

HPV-vaccinen

  • HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 og anbefales i dag til alle piger i 12-års alderen.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsen har de siden vaccinen blev indført og til og med første kvartal 2015 modtaget i alt 1305 indberetninger om vaccinen.
  • Heraf er 363 blevet klassificeret som alvorlige.