Aldrig set før: Guld fundet i Danmark

For første gang nogensinde er der fundet guld i Danmark. I alt 1.000 guldkorn er blevet udvundet i en grusgrav i Rødekro - dybest set blot ved at udva

For første gang nogensinde er der fundet guld i Danmark. I alt 1.000 guldkorn er blevet udvundet i en grusgrav i Rødekro - dybest set blot ved at udvaske en liter grus. Det skriver Videnskab.dk.

- Med 0,02 procent per gram (grus, red.), så er det jo ikke alverden, siger Bjarne Overgaard, direktør for Bedsted Lø Grusværker, der ejer grusgraven.

Hans søgen efter guld er inspireret af lignende historier fra Tyskland, fortæller Bjarne Overgaard og forklarer, at maskinerne i grusgraven har en bundventil, hvor fint og tungt sand ender.

- Jeg tænkte, at hvis man nu åbnede her og tog det sand, der lå i bunden, så burde koncentrationen (af guldkorn, red.) være noget højere.

Bjarne Overgaards maskiner i grusgraven har en bundventil, hvor fint og tungt sand ender: - Her bør koncentrationen (af guldkorn, red.) være noget højere, siger han.
Bjarne Overgaards maskiner i grusgraven har en bundventil, hvor fint og tungt sand ender: - Her bør koncentrationen (af guldkorn, red.) være noget højere, siger han. Foto: TV 2

Christian Knudsen, seniorforsker og geolog ved GEUS, udvaskede sandet med de 1.000 guldkorn, og han er overrasket over fundet:

- Altså Bjarne har vidst det, men der er ikke andre i Danmark, der har haft den viden, at vi har guld her.

Selvom det egentlig giver sig selv, at der findes små mængder guld i Danmark, fortæller Christian Knudsen:

- Under istiden har gletsjere slæbt materialer af hele Skandinavien og bragt det med sig ned til Danmark. Der sker så det, at mens isen smelter, så dannes der nogle floder, som bringer smeltevand ud til randen, og den tager alle de urenheder med, der er i isen, herunder guldet.

- Når de floder når kanten af isen, så breder de sig ud, så falder energien, og så lægger de store sten sig og guldet, som er meget tungt.

Guldet ligger således i grusgraven, da en underjordisk gletsjerflod har haft udmunding lige dér.

Det bliver ikke nogen guldgrube
Ifølge Christian Knudsen er det tvivlsomt, at grusgraven bliver nogen guldgrube for Bjarne Overgaard.

- Vi har ikke målt koncentrationen, så vi aner ikke, om der kan være forretning i det. Det er meget tvivlsomt, om det kan svare sig at udvinde det, vurderer han.

- Altså det vi taler om, det er milligram per ton, siger Bjarne Overgaard og forklarer, at der til sammenligning udvindes nogle gram per ton i for eksempel Sydafrika.

Der er fundet 1000 guldkorn i den første prøve på én liter sand fra Bjarne Overgaards grusgrav i Rødekro.
Der er fundet 1000 guldkorn i den første prøve på én liter sand fra Bjarne Overgaards grusgrav i Rødekro. Foto: TV 2

Han mener derfor ikke, at det bliver sådan, at man begynder at se folk sidde og udvaske grus for at finde guld i Danmark.

- Men i en grusgrav som Bjarnes, der håndterer de to millioner ton om året, der løber det op, siger Christian Knudsen, som dog understreger, at han endnu ikke har analyseret, hvor stor koncentrationen af guld i grusgraven er.

Se 19 NYHEDERNES indslag fra grusgraven øverst i artiklen - og få herunder Christian Knudsens kommentar til guldfundet: