Samfund

Zoo-direktør: De fleste ulveangreb på mennesker er skrøner

Tre rådyr er i løbet af den seneste måneds tid blevet fundet dræbt i Kolding, og fredag har Kolding Kommune slået fast, at de er blevet dræbt af en ulv.

Ulven er således kommet til byen, tæt på beboelse, og befinder sig nu ikke længere kun i landområderne.

Men skal vi være bange, og hvor farlig er ulven for mennesker? Videnskabelig direktør i Københavns Zoo, Bengt Holst, svarede på læsernes spørgsmål, og mange af dem drejede sig om frygten for ulveangreb på mennesker. Det er dog ikke noget vi skal frygte i de danske byer:

- Der er ikke dokumenteret eksempler på, at ulve har angrebet mennesker i byområder. De få eksempler, man har på ulveangreb på mennesker, er alle fra store åbne naturområder. Man har faktisk meget få eksempler på verdensplan. De fleste er skrøner, lød det fra Bengt Holst.

Han understregede, at vi som mennesker er nødt til at lære at leve sammen andre dyr, herunder ulve. Og så skal man føle sig heldig, hvis man nogensinde reelt ser en ulv, mener han.

Se hele alle spørgsmål og svar i livebloggen herunder: