Producent undsiger kommuner: Mobiltelefon kan ikke erstatte nødkaldsalarm

16x9
84-årige Helge Jørgensen fik sit ønske om nødkaldsalarm afvist Foto: Privatfoto

Man kan ikke bare give en mobiltelefon i stedet for en nødkaldsalarm, som mange kommuner gør.

Man kan ikke bare give en mobiltelefon i stedet for en nødkaldsalarm, som mange kommuner gør. Det mener både producenten af ældre-venlige mobiltelefoner DORO og en forsker i ældres brug af IT.

TV 2 Nyhederne har de seneste par uger kunnet fortælle, at mange ældre får afvist deres ønske om en nødkaldsalarm, fordi kommunerne siger, at de kan bruge en mobiltelefon. Men bare fordi man kan bruge en mobiltelefon, er det nødvendigvis ikke den rigtige løsning, hvis man har brug for en nødkaldsalarm:

- En mobiltelefon kan ikke umiddelbart erstatte en fastmonteret tryghedsalarm og en fastmonteret tryghedsalarm kan ikke erstatte en mobiltelefon, da det er meget forskellige systemer, skriver producenten af ældrevenlige mobiltelefoner DORO, der bruger termen tryghedsalarmer om det som kommunerne kalder nødkaldsalarmer.

Ældre mand døde
Det er netop ældrevenlige mobiltelefoner som DORO’s modeller kommunerne ofte henviser til, når de afviser at give nødkaldsalarmer til ældre, der mener at de har brug for det. Nødkaldsalarmer er mere simple og har oftest en knap der sidder på en snor rundt om halsen eller rundt om håndledet.

En af de ældre, der fik sit ønske om en nødkaldsalarm afvist, var 84-årige Helge Jørgensen, som boede i Gribskov Kommune. Hans datter Mette Petersen bad om, at han kunne få en nødkaldsalarm, fordi han var svag og havde tendens til at falde. Kommunen vurderede, at han kunne bruge en ældrevenlig mobiltelefon, så de afviste ønsket.

Datteren købte derfor en DORO-telefon til ham, men da han så faldt noget tid efter i starten af 2013 var telefonen ikke til meget hjælp. I stedet for at tilkalde hjælp var han kommet til at slukke telefonen, så han endte med at ligge cirka 16 timer på gulvet i en pøl af urin og blod, før han blev fundet. Han døde et halvt års tid efter.

På Gribskov Kommunes hjemmeside står der at man kun kan få nødkaldsalarm, hvis man ”ikke er i stand til at bruge en almindelig mobiltelefon”. Flere kommuner har næsten identiske formuleringer på deres hjemmesider; Aarhus, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune

En tendens
De kommuner er langt fra alene, fortæller chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo:

- Der en tendens til, at selvom ældre har haft flere alvorlige episoder med fald eller andet, så vil kommunen ofte ikke bevilge et nødkald, hvis vedkommende kan betjene mobil til hverdag. Så regner de med, at det kan man nok også gøre i andre situationer, selvom det langt fra tilfældet, siger Olav Felbo

- En ting er, at man kan bruge mobiltelefonen i en hverdagssituation. Noget helt andet er man står i nødsituation og eksempelvis er faldet. Telefonen kan være uden strøm, Man kan være så forvirret at man kommer til at trykke på nogle forkerte numre eller man kan komme til at sende SMS’er ud i intetheden, siger Olav Felbo med henvisning til historien om 74årige Steffen Krogh, som TV 2 Nyhederne kunne fortælle om d. 6. marts.

Lå i tre dage
Han fik ligeledes frataget sit nødkald af Hørsholm Kommune, fordi de mente han kunne bruge en mobiltelefon. Da han faldt på sit badeværelsesgulv sendte han beskeder om hjælp til Digital Post, som bare er en maskine. Han endte med at ligge i tre dage før han blev fundet og døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Eksemplerne viser ifølge ekspert i ældre og it, Birgit Jæger, at det er vigtigt, at de ældre selv føler sig trygge med en mobiltelefon for, at den kan erstatte den mere simple nødkaldsalarm:

- Jeg mener ikke, at det er ansvarligt, at kommuner som udgangspunkt nægter ældre en nødkaldsalarm, selvom de ældre kan bruge en mobiltelefon til hverdag. Det er meget afgørende, at det skal være de ældres egen vurdering om de er i stand til at bruge en mobiltelefon i stedet for et nødkald., så det er en rigtig dårlig idé, siger Birgit Jæger, der er lektor på Roskilde Universitet.

Gribskov Kommune beklager forløbet med Helge Jørgensen.

- Det er et forløb vi er kede af. Det ville have været hensigtsmæssigt at vurdere situationen anderledes og udstyre borgeren med et nødkald på et tidligere tidspunkt, siger Malene Størup, der er centerchef for Forebyggelse og Sundhed  

Ville det så ikke også være hensigtsmæssigt at droppe den regel om at man ikke kan få en nødkaldsalarm, hvis man kan bruge en mobiltelefon?

- Den regel hænger sammen med det politisk besluttede serviceniveau. Dem administrerer og visiterer vi efter, men skærper vores vurderinger for at forebygge lignende sager, siger Malene Størup.