Etisk Råd: Ny teknologi kan ikke være "etisk" eller "uetisk"
-Tanken om, at man kan transplantere et hoved over på en anden krop, er interessant. For det rører ved spørgsmålet om, hvad er det er at være menneske. Det rejser spørgsmålet ”Hvor er mennesket?”. Hvem er det, der får et nyt liv? Er det hovedet, der får en ny krop, eller er det kroppen, der får et nyt hoved?
Det siger formanden for Etisk Råd Jacob Birkler, efter den italienske læge Sergio Canavero har meldt ud, at han ”om få år” er klar til at gøre det første forsøg på at transplantere et hoved fra en person til en krop fra en anden person. Ifølge Jacob Birkler er det så omfattende, at det dårligt nok kan kaldes en transplantation - men mere er en "menneskefusion". Han understreger dog straks, at det er ufrugtbart at forsøge at afgøre, om en sådan transplantation er ”uetisk”:
- Man kan ikke bare stemple noget som ”etisk” eller ”uetisk”. Ofte bruger man betegnelsen ”uetisk” om spørgsmål, hvor man ikke har nogen argumenter. Og det er afgørende, at vi får argumenterne på bordet, siger Jacob Birkler.
Formanden for Etisk Råd har selv skrevet flere bøger om livet og døden, og er tidligere stødt på Sergio Canavero tanker om den store transplantation.
- Man skal passe meget på med at sige, at vi skal sætte en stopper for det. Det kan vi ikke, og det bør vi ikke. Men man skal regulere det, og det er det vi gør i Danmark. Der skal være et regelsæt, som man skal arbejde indenfor. Vi skal ikke afvise, at der kan arbejdes med den nye teknologi. Det kan skabe ny viden, som vi kan bruge i anden sammenhæng – for eksempel om at forbinde nervebaner mellem krop og hoved, siger Jacob Birkler.
Vi ER en krop
Han kan dog sagtens se problemer ved den nye teknologi, som vi må forholde os til:
- Vi ved ikke, om personen bliver en anden, når personen får en anden krop. Vi er sådan indrettet, at vi HAR ikke en krop – vi ER en krop. Vi har en ”kropslig hukommelse”. Det er noget der beviseligt findes. Det, som man ikke har en føling med, det har man heller ikke en føling for. Hvis man for eksempel mister følelsen i sine ben, så vil man også på et tidspunkt kunne miste følelsen for sine ben. Hvordan lever den følelse videre hos de personer, der har fået en ny krop – vil de opleve en identitetsforvirring?
Men han minder samtidigt om, at de patienter, som kunne få nytte af denne teknologi, er i en situation, hvor alternativet måske er ”døden eller et miserabelt liv”.
- Der er meget vi ikke ved om denne teknologi, men det er ikke nyt. Der er mange af de nye bioteknologier, hvor vi har gjort vores erfaringer undervejs. Mange danskere ville umiddelbart tage afstand fra sådan en teknologi og kalde den ”unaturlig”. Men den fornemmelse ændrer sig med tiden og bliver ofte til noget ”naturligt” og værdifuldt. Tag eksempelvis antibiotika, som oplagt er en ”unaturlig” teknologi, men som vi bestemt ikke vil være foruden. Og man kan spørge, hvorfor det er mere naturligt, hvis personen fåret robotskelet til forskel fra en omfattende kropstransplantation, siger formanden for Etisk Råd.