Samfund

Forfatter revser danskeres sprogevner: Kan du klare hendes test?

Korrekt dansk lider. Mange danskere er nemlig blevet "analfabeter".

Det mener Susanne Staun, der har skrevet den aktuelle bog 'Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger'. Her deler forfatteren, der ellers er kendt for at skrive fiktionslitteratur, sproglige lussinger ud og revser danskernes grammatiske evner.

- Sprog er en lige så vigtig del af et menneskes fremtoning og kapital som pænt tøj og et venligt smil, lyder en af Susanne Staun begrundelser for at skrive bogen.

Test dig selv

Herunder giver Susanne Staun en række eksempler på  ”sprogspasseri”. Kan du finde fejlene i sætningerne? De korrekte sætninger finder du ved at klikke på linket nederst i artiklen.

1) Jeg elsker, at gå nøgen rundt når genboen kigger.

2) Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Det er fuldkommen ørkenløst.

3) Har du set den tosse? Det ligner, at han spiser sin hund.

4) Jeg har fået afvide, at jeg ser godt ud i blåt.

5) Slap af, og lad være med at være så stramtantet.

6) Hun tilbød Annie og jeg et stort stykke kage.

7) Kom nu til sagen uden alle de svinggerninger.

8) Hver lidt forsigtig. Den kniv er skarp.

9) Fed fest – der var massere mad og sprut.

10) Pyha, han nåede det. Det var ellers lige på et hentehår.

Se de korrekte sætninger HER.