Samfund

Gymnasieelever føler sig stressede: Politikerne presser os

Ligesom mange andre danskere er gymnasieeleverne også så pressede i dagligdagen, at de ofte føler sig stresset.

Det fortæller formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Mathilde Lynggaard Vinther, i forlængelse af TV 2-dokumentaren Fældet af Stress, der på baggrund af en Megafon-undersøgelse fortalte, at hver femte dansker føler sig stresset.

Hos DGS har man selv lavet en undersøgelse af presset på danske gymnasieelever, der viser, at næsten hver anden elev enten ofte eller dagligt føler sig meget presset. Mathilde Lynggaard Vinther mener, at rammerne for gymnasiet har skabt en kultur, der baserer sig i højere grad på præstation end læring.

- Det er noget, som både er et produkt af en kultur, der er på skolerne, men måske også et produkt af, hvordan strukturerne er og hvordan politikerne behandler vores gymnasieområde og de unge generelt. Og så tror jeg bare, at det er et produkt af, at der faktisk er ekstremt mange lektier. 35 procent af eleverne svarer, at de synes, at lektiebyrden og opgavebyrden, som man skal lave uden for skolen, er for stor, siger hun til TV 2.

Formanden fortæller, at man over de senere år har oplevet, at flere og flere gymnasielever søger psykologhjælp på grund af højt pres.

Mathilde Lynggaard Vinther mener, at politikerne på Christiansborg bærer et stort ansvar for udviklingen.

- Fra politisk hold begynder man at lave flere og flere adfærdsreguleringer. Altså ordninger, der skal sørge for, at vi kommer hurtigere igennem. Karakterkravene stiger på de videregående uddannelser. Der er nogle tendenser på den måde, der er med til at presse os mere. Og så tror jeg, at man som ungdom er blevet bedre til at presse sig selv faktisk. Og det kan vi se nu tendenserne af. For eksempel sådan noget som karakterræs er begyndt at fylde meget mere i klasserne over de sidste par år. Og det er en udvikling, som jeg synes, vi skal tage ekstremt alvorligt, siger hun.

Mathilde Lynggaard Vinther forklarer, at hun har forståelse for politikernes hensigter med de senere års udvikling af reglerne, men hun er uenig i, at det gavner læringen. 

- Selvfølgelig er det ikke en udvikling, man skal sætte i stå. Men lige nu kan man faktisk se, at den udvikling der er med en præstationskultur og et præstationsmiljø, man har på skolerne, faktisk er ødelæggende for en læringskultur, og det er jo en kæmpestor problemstilling man fra på politisk hold også må tage alvorligt. Og der er mange forskere, der peger på det i øjeblikket, og det må man tage alvorligt.

- Jeg tænker, at sådan noget som karakterer for eksempel, at vi hele tiden skal have smidt så mange karakterer i hovedet, er noget af det forskningen peger på, er med til at presse rigtig meget og er med til at skabe præstationskultur i stedet for læringskultur, siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Se hele interviewet over artiklen.