Terrorangreb i København: Disse spørgsmål mangler vi svar på
Til trods for at politiet og PET tidligt søndag den 15. februar dræbte den formodede gerningsmand bag angrebene mod Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade i indre Købehavn, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål.
TV 2 giver her et kronologisk overblik over de spørgsmål om terrorhandlingerne, som vi mangler at få svar på:
Angrebet mod Krudttønden
Klokken 15.33 lørdag den 14. februar skød en gerningsmand ind i Kulturcafeen Krudttønden på Østerbro, hvor de debatmøde om ytringsfriheden var startet en halv time forinden.Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard mistede livet på gaden, og tre politibetjente blev såret. I alt affyrede gerningsmanden her 28 skud med et såkaldt M95-gevær. Før han affyrede de mange skud forsøgte han at komme ind ad andre indgange ind. Efter angrebet lykkedes det gerningsmanden at slippe væk fra stedet.
- Hvorfor var der ikke mere sikkerhed omkring debatarrangementet med den kontroversielle svenske tegner Lars Vilks, som var til stede ved debatmødet?
- Hvordan kan gerningsmanden bevæge sig helt hen foran kulturhuset Krudttønden med et automatvåben, tage det frem og nå at affyre en række skud, før der bliver skudt tilbage mod ham af politiet og PET?
I 2007 offentliggjorde flere svenske aviser Lars Vilks' tegninger, hvor han fremstillede profeten Muhammed som en hund. Det affødte voldsomme protester, og det menes, at terrornetværket al-Qaeda udlovede en dusør på 100.000 dollar til den, der dræber den svenske tegner. Vilks har derfor været under omfattende beskyttelse lige siden grundet gentagne dødstrusler.
Alligevel har flere personer kritiseret sikkerheden og det, at ingen politibetjente holdt vagt ude foran Krudttønden.
Senest har et anonymt vidne, der var til stedet under arrangementet, over for Politiken kritiseret indsatsen, som han kalder 'dybt useriøst', da to politibetjente angiveligt sad med ryggen til indgangen og drak kaffe, da gerningsmanden trykkede aftrækkeren i bund på sin automatriffel. Hverken politiet eller PET har ønsket at kommentere kritikken.
Også den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp har kritiseret, at der ikke var en "ydre ring" omkring stedet, ligesom TV 2's reporter Janni Pedersen har snakket med et vidne, der så gerningsmanden forsøge at komme ind af en ubevogtet - men låst - bagdør.
- Et vidne har set gerningsmanden forsøge at åbne bagdøren, men han kunne ikke komme ind, fordi der var låst. Det virker lidt tilfældigt. Hvorfor stod der ikke nogen og holdt vagt ved døren, spørger TV 2s kriminalreporter Janni Pedersen.
- Hvem eller hvad var målet? Var gerningsmanden ude efter Lars Vilks, eller ville han ramme bredt ved debatarrangementet?
Selv mener den svenske tegner, at han var målet for lørdagens attentatforsøg.
- Hvilke andre motiver kunne der være, spørger han ifølge nyhedsbureauet AP.
Eftermiddag - aften...
- Hvad lavede gerningsmanden i de otte timer - fra eftermiddagens angreb ved Krudttønden til nattens drab i Krystalgade - hvor politiet endnu ikke helt har kunnet kortlægge hans færden?
- Hvad lavede han f.eks. på den internetcafe på Nørrebro, hvor han opholdt sig fra kl. 20.00 til 20.25 lørdag aften?
Politiet offentliggjorde seks dage efter angrebene fotos, der viser, at den formodede gerningsmand kort før angrebet ved synagogen cyklede rundt omkring Amagertorv, Købmagergade, Krystalgade og Peter Hvitfeldts Stræde i Indre By.
- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set gerningsmanden, idet efterforskningen på nuværende tidspunkt viser, at han i tiden mellem kl. 23.25 og gerningstidspunktet kl. 00.41 har cyklet rundt i området, har ledende politiinspektør Jørgen Skov sagt i en pressemeddelelse.
Samtidig ved vi, at der ca. 45 minutter inden det første angreb mod Krudttønden blev lagt en video op på en Facebook-profil tilhørende den formodede gerningsmand med en hymne om hellig krig. Det er et selskab, der kalder sig selv ”Proud Muslim”, der har produceret videoen og lagt den på YouTube, hvorfra den 22-årige har taget videoen, som opildner til hellig krig.
Flere af videoerne, der er lagt op på samme YouTube-kanal, viser det karakteristiske sorte IS-flag.
Angrebet mod synagogen i Krystalgade
Klokken 00.41 natten mellem lørdag og søndag blev den 37-årige frivillige vagt Dan Uzan skudt på klos hold foran indgangen til synagogen i Krytalgade, hvor der blev holdt en konfirmationsfest. Gerningsmanden lod angiveligt som om, han var fuld, og det lykkedes ham derved at komme helt tæt på Dan Uzan. Seks-syv meter fra Dan Uzan stod to politifolk. Gerningsmanden ramte den ene betjent i foden og den anden i armen og i brystet. Det var efter alt at dømme kun betjentens skudsikre vest, der er skyld i, at han er i live i dag.
- Hvorfor var sikkerhedsopbuddet ikke større ved synagogen, når Krudttønden få timer for inden var blevet angrebet?
Terrorforsker Magnus Ranstorp har påpeget, at man kunne have placeret en politibil i begge ender af Krystalgade.
Også Danmarks Radio-værten Martin Krasnik har i en kommentar i Weekendavisen kritiseret myndighederne for ikke at passe godt nok på jøderne.
- De beslutninger, der blev truffet omkring synagogen lørdag aften, er myndighedernes ansvar, og jeg vil gerne have svar på, hvorfor man ikke beslutter sig for at lukke gaden, mens der går en bevæbnet gerningsmand rundt i København, og hvorfor man ikke har sendt Dan Uzan hjem, sagde Martin Krasnik til TV 2.
- Var synagogen en del af gerningsmandens plan? Eller slog han til her, fordi det formentlig ikke gik som ventet ved Krudttønden tidligere på dagen?
Omkring den formodede gerningsmand
- Var den formodede gerningsmand blevet radikaliseret i fængslet?
PET bekræfter, at Kriminalforsorgen frygtede, at den 22-årige formodede gerningsmand var blevet radikaliseret i fængslet. PET fik en indberetning fra Kriminalforsorgen i september 2014. Efterretningstjenesten vurderede den 22-årige på baggrund af indberetningen og har i en pressemeddelelse udtalt, at man "ikke fandt grund til at tro, at den nu afdøde 22-årige formodede gerningsmand planlagde angreb, ligesom PET i øvrigt forud for angrebene ikke havde efterretninger om, at den pågældende planlagde angreb."
- Hvordan lød indberetningen fra Kriminalforsorgen, og hvordan reagerede PET på oplysningerne på, at den 22-årige kan være blevet radikaliseret?
- Hvis han blev radikaliseret i fængslet, sad han så sammen med folk, der skubbede ham i den retning, og hvem er de i så fald?
- Hvordan fik gerningsmanden fat i våbnet? Vi ved, at det er et hjemmeværnsvåben, der blev efterlyst efter et hjemmerøveri. Stjal han selv våbnet, eller har han købt det?
- To personer er blevet sigtet for medvirken til drabsforsøg. Kendte de to til den formodede gerningsmands planer, eller forsynede de ham udelukkende med våben?
TV 2s Janni Pedersen:
- Hvis den formodede gerningsmand ikke havde mistet livet, ville han efter al sandsynlighed være blevet sigtet og tiltalt efter den danske terrorparagraf. Den handler om at true eller destabilisere et samfunds struktur. Når man angriber et debatarrangement med en markant og kontroversiel tegner og en synagoge, så er det et forsøg på at destabilisere et samfunds struktur, som der står i lovteksten.
De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør mandag den 16. februar, hvor de blev varetægtsfængslet i 10 dage. Dog er det vigtigt at påpege, at de ikke blev sigtet efter terror-paragraffen, hvilket indikerer, at de formentlig ikke vidste noget om den formodede gerningsmands terrorplaner.
- Hvilken relation var der mellem den formodede gerningsmand og de to, der nu er sigtet for medvirken til drab?
Ifølge TV 2s retsreporter, Janni Pedersen, ved vi nu, at de alle tre kommer fra det store boligområde Mjølnerparken på Nørrebro. Den 22-årige, der nu er varetægtsfængslet, og den afdøde boede side om side.
Politiet har desuden bekræftet, at de begge har relation til bandegrupperingen Brothas.
Rapport på vej
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har tidligere oplyst, at der vil komme en rapport, når politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vurderet weekendens terrorangreb i København, som altså kostede to civile livet og sårede fem politibetjente.
Den 19. februar præsenterede regeringen under overskriften "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror" sin plan for at forhindre terrorangreb i Danmark. Arbejdet med de 12 nye tiltag blev sat i gang efter terrorangrebet i Paris i begyndelsen af januar, og er således ikke udarbejdet på grundlag af weekends angreb i København
Du kan læse mere om planen her.