Samfund

OVERBLIK: Hvad er radikalisering?

Efter terrorangrebet i København har der været skrevet og talt meget om den formodede gerningsmand Omar Abdel El-Hussein, som angiveligt skulle være blevet radikaliseret - bl.a. igennem sin tilknytning til bandemiljøet på Nørrebro. Men hvad dækker begrebet radikalisering egentlig over? Det forsøger VINK - en viden- og rådgivningsenhed under Københavns Kommune her at give svaret på.

Begrebet radikalisering beskriver den proces, som en person gennemgår, når vedkommende bevæger sig fra at være et almindeligt, privat menneske uden synderlig politisk, ideologisk eller religiøs bevidsthed endsige engagement, til at denne bliver radikal og måske endda voldeligt radikal og begår terror.

Radikalisering er ikke et fænomen der er særligt for en bestemt gruppe unge. Det kan finde sted inden for næsten alle grupper, der – i egen selvforståelse – definerer sig selv som værende i modstand til resten af samfundet eller føler sig sat uden for resten af samfundet.

Selvom radikaliserede grupper tit er optagede af globale spørgsmål, er de også meget påvirkede af lokale forhold. Derfor er der forskel på radikaliserede miljøer i forskellige lande. I USA og Storbritannien har man f.eks. oplevet voldelige kristne sekter, voldelige modstandere af fri abort, og voldelige dyreretsaktivister.

I Danmark ser vi især eksempler på radikalisering af unge inden for tre ekstremistiske miljøer: Militante venstreradikale, nationalistiske højreradikale og militante islamistiske grupper.

Islamistisk radikalisering:

Militant islamisme betragter vold som det eneste effektive middel til at gennemføre samfundsmæssige ændringer på nuværende tidspunkt.

På dette punkt har den mere til fælles med andre militante bevægelser end med andre former for islamisme. Ideologien stræber mod et samfund, hvor enhver imiterer Profeten i alt lige fra påklædning og spisevaner til social omgang uden at tage højde for den kontekst, de befinder sig i.

Der er således tale om et ordnet og ensrettet samfund styret af ufravigelige regler, hvor der ikke er plads til kulturel, politisk eller individuel pluralisme. Dette ideelle samfund udgør løsningen på de problemer, der ifølge den militante islamisme præger moderne samfund, primært kapitalisme, materialisme og hedonisme, men også demokrati og sekularisme. Den militante islamisme tiltrækker nye medlemmer ved at informere og uddele materiale af ikke-militant karakter.

Dette kan foregå hvor som helst i det offentlige rum. Det militante budskab præsenteres først senere. Ifølge militante islamister er selve islam under angreb og de opfatter derfor sig selv som soldater i åben krig, hvilket legitimerer brugen af vold. Fjenden er USA og Vesteuropa samt deres allierede i Mellemøsten.

Højreradikalisering:

Det voldelige højreradikale miljø i Danmark er opdelt i to hovedretninger, der kan karakteriseres som henholdsvis "nationalsocialister" og "nationalliberalister".

Nationalsocialisterne ser sig selv som nazismens arvtagere og bruger blandt andet hagekorset som deres samlende symbol på flyveblade, ved demonstrationer og lignende. Denne gruppe har gennem 10 år rekrutteret aktivt blandt unge på skoler og institutioner med afholdelse af infomøder, uddeling af flyveblade, politisk propaganda i lokal radiostationer og lignende. Deres ideologi er, i lighed med den klassiske nazisme, bygget op om et had mod jøder og en idealisering af den ariske arbejder og småborgerlige værdier.

Nationalliberalisterne er i højere grad optaget af islam og indvandrere fra ikke-vestlige lande, som de opfatter som kulturelt degenererede, kriminelle og skadelige for Danmark. De er stærkt patriotiske og dyrker den nordiske arv. Der opstår ofte konflikt mellem de to grupper af højreradikalister blandt andet i forhold til brugen af hagekorset hos nationalsocialisterne og en idealisering af de danske frihedskæmpere hos nationalliberalisterne.

Venstreradikalisering:

Militant venstreradikalisering opstår som en reaktion på forudgående eller igangværende nationale eller internationale hændelser. Det kan eksempelvis være i spørgsmål om ligestilling, lige adgang til ressourcer, lige adgang til beslutningsprocesser, selvbestemmelse, adgang til frirum og modstand mod ejendomsret som udgangspunkt.

Militante handlinger opfattes som en måde at tilegne sig direkte indflydelse uden om det parlamentariske system, der opfattes som konservativt, reaktionært og fjendtligt – derfor betegnelsen "direkte aktion". Deltagerne i en involveret gruppering skaber over tid deres egen modkultur, der hos nogle kan udvikle et stærkt polariseret verdenssyn opdelt i klare grænser mellem venner og fjender.

Det polariserede verdenssyn og idealiserede forestillinger om direkte aktion som metode kan komme til udtryk i voldelige handlinger mod repræsentanter for fjenden i form af politiske modstandere, politi, symboler eller virksomheder. Voldelige handlinger legitimeres med henvisning til realiseringen af kampens – i deltagernes øjne – moralsk retfærdige mål.

Kilde: VINK, DIIS.