Camilla har arvet sin mors sygdom: Tør ikke selv få børn

Hvor langt skal man gå, når det handler om at ændre et barns genetiske arvemateriale for at forhindre arvelige sygdomme?

Hvor langt skal man gå, når det handler om at ændre et barns genetiske arvemateriale for at forhindre arvelige sygdomme? Så meget, at en baby kan siges at have tre biologiske forældre? Et flertal i det britiske parlament svarede i dag ja til det spørgsmål.

Spørgsmålet er meget nærliggende for en dansk familie fra Horsens. For syv år siden fik Connie Lundvig konstateret sin mitokondrie-sygdom.

Hun har aldrig selv været fysisk påvirket af den arvelige sygdom. Men det har hendes børn til gengæld. Connie har pigerne Christina på 32, Charlotte på 23 og Camilla på 20 år.

- Christina falder meget, hun har svage muskler, hun er hjerneskadet, hun har dårlig hørelse og epilepsi. Charlotte er bestemt heller ikke stærk og har også en lille hjerneskade, siger Connie Lundvig.

Fælles for alle tre døtre er, at de har arvet deres mors sygdom. Men forskellen på hvor hårdt de er ramt, er stor.

Som den eneste af døtrene har Camilla mulighed for at stifte sin egen familie. Men hun vil ikke risikere at videregive sygdommen. Og hun håber, at den nye befrugtningsteknologi en dag vil komme til Danmark:

- Hvis jeg valgte at få børn uden denne her metode, så var det mit valg at sætte børn i verden, som jeg ikke kunne garantere fremtiden for. Og det ville jeg have det rigtig skidt med, siger hun til TV 2.

Hun kender udmærket de etiske dilemmaer, men for hende handler det om at minimere de konsekvenser, som hendes familie har mærket:

- Vi går ikke ind og bestemmer, at barnet skal have en IQ, der er højere end gennemsnittet, eller at det skal have lyst hår eller blå øjne eller krøller. Det er ikke det, det drejer sig om. Det handler om at udelukke en sygdom, og det synes jeg da vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få igennem, lyder det fra Camila Lundvig Steenholdt.

Metoden er ikke tilladt i Danmark, men bør det ske? Deltag i debatten på vores Facebook.

Fakta om mitokondrier

Det handler om celler - nærmere bestemt den del af en celle som hedder mitokondrier - der sørger for energi til cellerne. Men de kan være syge - det kan så betyde, at børn kan få hjerneskader, muskelsvind, hjertefejl med mere.

Mitokondrier kommer fra moderen. Så i et befrugtet æg med mitokondrier, der ikke er raske, kan man tage forældrenes raske cellekerner og sætte dem ind i et æg fra en anden kvinde med raske mitokondrier.

Derfor taler man om tre biologiske forældre, men reelt betyder det, at 99,9 procent af arvematerialet kommer fra faderen og moderen - 0,1 procent fra en anden kvinde.