Samfund

Rapport: Så mange milliarder koster et håndtryk med Dalai Lama

I dag får Danmark igen besøg af Dalai Lama.

Og besøg fra Tibets åndelige leder er tilsyneladende én af de sværeste discipliner for en statsleder og en balancegang, som de færreste slipper særligt elegant fra.

For selv om både Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S), Nobelkomitéen og resten af verden anser Dalai Lama som en fredelig og inspirerende mand, så betragter Kina - én af vores helt store samarbejdspartnere - ham som en oprørsleder, der truer landets suverænitet.

Og vores venners fjende er i det internationale diplomati også vores fjende, og derfor kan et officielt håndtryk med Dalai Lama blive særdeles dyrt.

Faktisk kan det betyde en reduktion i den samlede handel med Kina på helt op til 17 procent.

Resolut reaktion

Det fremgår af en rapport udarbejdet af to forskere ved Center for European Governance and Economic Development.

Rapporten, der blev offentliggjort i 2010 og bærer titlen; "Paying a Visit: The Dalai Lama Effect on International Trade", kortlægger både de politiske og økonomiske konsekvenser, som Kinas handelspartnere risikerer, hver gang de tager imod den åndelige leder.

Rapporten har analyseret en lang række mere eller mindre officielle statsbesøg. Herunder Dalai Lamas besøg i Frankrig i 2009, der resulterede i aflyste topmøder og afbestillinger af 150 Airbus-fly.

Så dyrt er håndtrykket

Danmarks handel med Kina har været i kraftig udvikling i de seneste 20 år, og i 2013 udgjorde den en samlet værdi på 107 milliarder kroner, hvilket gør Kina til Danmarks største samhandelspartner uden for Europa.

Hvis man skal gøre rapportens konklusion gældende, så betyder det altså, at et håndtryk mellem statsministeren og Dalai Lama kunne komme til at koste Danmark knap tre milliarder kroner, da eksporten til Kina udgør omkring 17 millarder kroner i ren eksport - det vil sige fraregnet tjenesteydelser.

Også Norge blev sat under pres, da man i 1989 tildelte Dalai Lama Nobels Fredspris. Dengang truede kineserne med at nedlægge alle handelsaftaler med Norge, hvis medlemmer af kongehuset eller regeringen deltog i prisuddelingen.

Danske problemer i 1997

Carsten Boyer Thøgersen, der har arbejdet mere end 20 år i Kina, blandt andet som eksportambassadør og i dag er direktør for Department of International Economics and Management ved CBS, tør ikke lægge for meget i rapporten.

Men han forklarer, at det er ganske utvetydigt, at kindkys og håndslag med den åndelige leder altid vil være en kostbar affære for Kinas handelspartnere.

- Det afhænger meget af den konkrete situation. I 1997 fremsatte Danmark i FN-sammenhæng et forslag, der rettede fokus mod Kinas syn på menneskerettigheder. Tilfældigvis var der et par store dansk-kinesiske projekter i gang på det tidspunkt. Og de lokale myndigheder valgte sjovt nok ikke at benytte sig af dansk udstyr, og det kostede Danmark dyrt, forklarer han.

Ifølge Kina-ekspert og journalist Mette Holm er fastfrysning af handelsaftaler et effektivt redskab i kinesisk udenrigspolitik.

Aflyser møder på højt niveau

Hvis man kaster et blik på udviklingen i eksporten til Kina, så er 1998 det eneste år, hvor der er registreret et dyk. Fra 1998 og frem til i dag er eksporten til Kina nærmest eksploderet.

- Der sker ofte det, at man aflyser møder på et højt officielt niveau. Det er oftest møder, der handler om handel, hvor man promoverer dansk handel, og det giver en mulighed for at fremskynde handelsaktiviteterne mellem Kina og Danmark. Kina kan ikke indføre forbud eller dekreter på grund af WTO, men det får alligevel store økonomiske konsekvenser for Danmark, hvis vi bliver frosset ude, forklarer Carsten Boyer Thøgersen.

I den tyske rapport fremgår det i øvrigt, at det normalt tager to år at rette op på de økonomiske konsekvenser, som et møde med Dalai Lama resulterer i.