Danske eksperter: Derfor er dommedagsuret ligegyldigt

16x9

Kl. 17 dansk tid offentliggøres det om verden ifølge dommedagsuret er rykket tættere på at gå under.

Kl. 17 dansk tid offentliggøres det om verden ifølge dommedagsuret er rykket tættere på at gå under. Det er en gruppe amerikanske forskere, der formentlig vil forsøge at advare verden mod en øget trussel fra klimaforandringer og en oprustning af atomvåben på global plan.

Men hvis det står til to forskere og en anti-atomkraftaktivist, skal vi ikke lytte til amerikanernes dommedagsformaninger. Ingen af de tre eksperter ved rigtigt, hvad dommedagsuret går ud på i 2015 og tillægger det næsten ingen betydning.

Startede som reaktion på den kolde krig
Dommedagsuret blev oprindeligt introduceret i et magasin, der udkom i 1947, netop da den kolde krig startede og 2. Verdenskrig sluttede. Forskerne forsøgte igennem urets symbolik at gøre opmærksom på, at brugen af atombomber var tæt på at føre til en udslettelse af menneskeheden. Derfor lavede de amerikanske forskere et ’tikkende’ ur, stod tæt på midnat, hvilket betød, at verden dengang var tæt på jordens undergang. Da uret blev lavet, stod klokken på 23:53 og er siden blevet stillet frem og tilbage 20 gange.

Bag dommedagsuret står en organisation, der hedder Bulletin of the Atomic Scientists, som består af en række amerikanske sikkerhedspolitiske eksperter og forskere i både atomkraft og klimaforandringer.

Atomvåben og klimaforandringer kan ikke sidestilles
Professor Jøren Eivind Olesen, der forsker i klimaforandringer og global opvarmning ved Aarhus Universitet, vidste ikke, at dommedagsuret ikke blot handler om atomkraft, men også omfatter klimaforandringer. Det ved han først, da tv2.dk spørger ham ind til, hvad han mener om uret.

- Jeg vidste ikke, at det også handler om klimaforandringer, siger han.

Han mener ikke, at det giver mening at tage en problematik omkring klimaforandringer ind under den samme kategori, som sikkerhedsspørgsmål i relation til atomvåben.

- Klimaforandringer har en anden karakter end atomvåben. Vi er bange for at atomvåben udsletter os, men det gør klimaforandringer ikke. De vil ændre vores liv meget drastisk, men vi dør ikke af det, siger han.

Er blot en gemmick
Helt overordnet mener klimaforskeren, at dommedagsuret er poppet. Det er professor ved Aalborg Universitet Bjørn Møller, der har beskæftiget sig med global sikkerhed i forhold til atomkraft de sidste 30 år enig med ham i. Bjørn Møller mener, at uret et ubetydeligt levn fra fortiden.

- Det er lidt en gemmick. Den har altid stået på lidt i tolv og det er grundlæggende en poppet måde at fremstille en seriøs og kompleks problemstilling, fortæller han.

Han har i sin 30 år lange akademiske karriere ikke diskuteret uret med sine forskerkollegaer.

- Det er slet ikke noget man snakker om. Overhovedet, siger forskeren.

Godt med fokus
Miljøaktivisten Palle Bendsen, der er talsperson for miljøorganisationen Noah, har heller aldrig hørt om dommedagsuret før, men hilser det velkommen.

- Det er godt, at atomkraft og klimaforandringer bliver sat på dagsorden. Jeg kender alt til, hvor svært det er at råbe op og komme til orde, siger han.

Miljøorganisationen Noah blev stiftet i 1969 og Palle Bendsen har været miljøaktivist i op mod 50 år og tvivler på, hvor meget indflydelse dommedagsuret reelt har for magthavere rundt om i verden.