Samfund

TOP 40: Disse topchefer har det bedste brand

Lars Rebien Scanpix

Infomedia offentliggør i dag deres årlige analyse af 40 danske topchefer. Vinderen er Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk, som topper listen på baggrund af et godt medieår og en god survey-måling blandt danske erhvervsjournalister og pressechefer.

- Lars Rebien har haft et godt medieår og fremvist gode resultater. Han fremstår som en dygtig kommunikator og er meget vellidt på landets erhvervsredaktioner. At han topper listen skyldes også til dels, at han står på et fundament af gode resultater over en længere periode. Han er i den grad blevet Novo Nordisks ansigt udad til, forklarer Lasse Skjoldan, der er senioranalytiker hos Infomedia.

I et interview med tv2.dk fra august 2014 fortalte den karismatiske direktør blandt andet, at han oprindeligt ville være skovrider.

På 2.- og 3. pladsen finder man henholdsvis A. P. Møller-Mærsks Nils Smedegaard Andersen og LEGO’s Jørgen Vig Knudstorp.

- LEGO’s direktør Knudstorp havde uden tvivl toppet listen, hvis ikke det var de to mediesager om arbejdskulturen i Lego og Shell-samarbejdet, som blev stærkt kritiseret af Greenpeace. Også Danske Banks Thomas Borgen har klaret sig rigtig flot og stryger ind på en 5. plads på listen. Hans meget åbne og tydelige strategi over for medierne har givet gevinst, siger Lasse Skjoldan til tv2.dk.

I bunden ligger ikke overraskende blandt andre Jim Pedersen fra det skandaleombruste og konkursramte OW Bunker.

Her er listen - topchefer i 2014.

1. Lars Rebien Sørensen – Novo Nordisk.

2. Nils Smedegaard Andersen – A. P. Møller-Mærsk.

3. Jørgen Vig Knudstorp – LEGO.

4. Niels Bjørn Christiansen – Danfoss.

5. Thomas F. Borgen – Danske Bank.

6. Peder Tuborgh – Arla.

7. Anders Dam – Jyske Bank.

8. Lars Rasmussen – Coloplast.

9. Anders Runevad -Vestas.

10. Carsten Stendevad – ATP.

11. Henrik Poulsen – Dong Energy.

12. Peder Holk Nielsen – Novozymes.

13. Jørgen Buhl Rasmussen – Carlsberg.

14. Jeff Gravenhorst – ISS.

15. Michael Rasmussen – Nykredit.

16. Jens Bjørn Andersen – DSV.

17. Mads Nipper – Grundfos.

18.  Christian Clausen - Nordea.

19. Merete Eldrup – TV 2.

20. Peter Høgsted – Coop.

21. Anders Hedegaard – GN Store Nord.

22. Morten Hübbe – Tryg.

23. Jesper Lok – DSB (er stoppet).

24. Carsten Dilling – TDC.

25. Anders Colding Friis – Skandinavisk Holding.

26. Kjeld Johannesen – Danish Crown.

27. Caes de Jong – Chr. Hansen Holding.

28. Christian Junker – Danish Agro.

29. Kristian Hundebøll – DLG.

30. Tue Mantoni – B&O.

31. Allan Leighton – Pandora.

32. Torben Østergaard-Nielsen.

33. Thomas Schulz – FLSmidth.

34. Jan G. J. van de Winkel – Genmab.

35. Niels Jacobsen – William Demant H.

36. Marie Rørbye Rønn – DR.

37. Hans Heideby – PFA (er stoppet).

38. Rasmus Finnerup Wille – Statoil Refining DK.

39. Jim Pedersen – Wrist Group (OW Bunker).

40. Michael Hannibal – Siemens Wind Power (Uden for bedømmelse, først med i 2015-undersøgelsen).