Dine gener afslører om du bliver syg i fremtiden
50 danske og udenlandske forskere har haft succes med at skabe et udførligt billede af ti danske, raske familiers arvemasser – også kaldet genomer.
Med kortlægningen har forskerne fået en detaljeret viden om vores raske gener. Danskeres genom består i gennemsnit af 19.690 gener. Altså de arveanlæg, der bestemmer om vi bliver rød- eller sorthårede, hvor vi stammer fra og om vi er disponeret for en bestemt sygdom.
- Hvis der er sygdomme som er arvelige, og som løber i familier, vil sådan nogle referencegenomer, som vi har arbejdet på her i Danmark simpelthen være forudsætningen for at identificere den her sygelige DNA-variation, siger Søren Brunak, der professor i systembiologi.
Netop det med at identificere og opdage sygdomme er hele formålet med at kortlægge genomer, lyder det fra Innovationsfonden, der har været med til at finansiere projektet:
- Hvis vi skal bringe sundhedsvæsenet til det næste step, så er det her et must. Den store forskel er, at du kan kombinere forebyggelse med målrettet behandling ved at have den her viden om folks individuelle genom, siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør i Innovationsfonden.
Helt konkret kortlægges arvemassen - altså vores genom - ud fra en blodprøve. Fra blodprøven udtrækkes DNA, der klippes i millioner af stykker. Herefter samles DNA-stykkerne i en supercomputer, også kaldet en sekventeringsmaskine - og dermed får vi vores genom, der blandt andet kan afsløre vores risiko for arvelige sygdomme.
På Rigshospitalet gentester de allerede for arvelige sygdomme, men med den nye viden om danskernes samlede genom, vil det blive lettere at vurdere hvilke sygdomme der er genetisk betinget:
- Hvis man så undersøger kræftsvulsterne og ligesom sammenligner med det her normalmateriale, så kan man definere, hvad der er specifikt og specielt ved den her kræfttype og så vælge en mere målrettet behandling til patienterne, siger Anne-Marie Gerdes, der er professor på Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet.