Samfund

Egon presser vandet: Rekordhøje vandstande kan ramme fjorde

Beredskabsstyrelsen har over hele landet indkaldt ekstra mandskab i forbindelse med stormen Egon, der lørdag raser over Danmark. Den stærke blæst, der kommer fra vest og nordvest, presser vandet i have og fjorde op mod land, og kan betyde rekordhøje vandstande flere steder både lørdag og søndag. - Det afgørende er, at vandet ikke kan løbe ud af Limfjorden, mens det bliver presset ned i Holbæk Fjord, Isefjorden og Roskilde fjord, siger Anders Brandt fra TV 2 vejret. Overblik: Sådan rammer stormen Egon Danmark time

Beredskabsstyrelsen har over hele landet indkaldt ekstra mandskab i forbindelse med stormen Egon, der lørdag raser over Danmark.

Den stærke blæst, der kommer fra vest og nordvest, presser vandet i have og fjorde op mod land, og kan betyde rekordhøje vandstande flere steder både lørdag og søndag.

- Det afgørende er, at vandet ikke kan løbe ud af Limfjorden, mens det bliver presset ned i Holbæk Fjord, Isefjorden og Roskilde fjord, siger Anders Brandt fra TV 2 vejret.

Overblik: Sådan rammer stormen Egon Danmark time for time

Hos Beredskabsstyrelsen oplyser vagtchefen, at der er kaldt dobbelte vagthold ind - indtil videre indtil søndag formiddag klokken 10.

- Desuden har vi ekstra mandskab på stand by, hvis det bliver nødvendigt, siger Beredskabsstyrelsens vagtchef, Jens Roland.

Pumperne er ude
Og selvom stormen først når sit forventede højdepunkt i løbet af aftentimerne, er styrelsen lørdag eftermiddag på plads med 4 mand og 2 udrykningskøretøjer i Løgstør ved Limfjorden, hvor vandstanden allerede nu er steget så meget, at der skal pumpes vand væk.

- Ude langs Vesterhavet er de vant til det og har godt styr på vandet med høje diger - der, hvor problematikken tidligere har været, er for eksempel i de byer ved Limfjorden, der ligger forholdsvis lavt, hvor vandstanden stiger op gennem byen. Blandt andet Skive har tidligere haft problemer, siger Jens Roland.

Flere steder har Beredskabsstyrelsen udlagt sandsække, mens 700 meter mobilt dige - en stor tube, der bliver fyldt med vand - er lagt ud ved Jyllinge ved Roskilde Fjord.

- Vi er klar, hvis der skulle ske noget. Vi følger situationen løbende, siger styrelsens vagtchef.

TV 2 Vejret følger stormen live
Det samme gør TV 2 vejret, der HER løbende opdaterer om stormens seneste udvikling:

- Vi følger med i, hvad der sker. Blæsten fra stormen Egon fortsætter ned over Danmark fra vest og nordvest og kulminerer i aftentimerne hen over Nordjylland og Kattegat, siger Anders Brandt fra TV 2 vejret.

Title missing