Samfund

Historisk: Nu gør Danmark krav på Nordpolen i FN

Danmark og Grønland gør i FN krav på et havbundsområde i Arktis, der er mere end 20 gange større end Danmark.

Nordpolen er vores, og det samme er intet mindre end 895.000 kvadratkilometer gold havbund i Det Arktiske Ocean nord for Grønland.

Sådan lyder det krav, som danske diplomater på vegne af Rigsfællesskabet mandag formiddag lokal tid indleverer til FN's hovedkontor i New York.

Det enorme område svarer til 20 gange Danmarks areal, og selvom kravet kun gælder det, der er på og i havbunden, så er det ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) et historisk vigtigt krav.

- Det er sjældent, at man får mulighed for at ændre på sine grænser og gøre vores land og rigsfællesskab større. Jo større vi er, jo større er også muligheden for at gøre vores indflydelse gældende i verden generelt og i særdeleshed i det her område af kloden, siger han til Ritzau.

Danmark og Grønland er ikke alene om at gøre krav på området, som også Canada, Rusland, USA og Norge er ude efter hver sin del af.

Især Nordpolen vil der ifølge Martin Lidegaard "nok være flere, der vil lægge billet ind på".

- Og det er jo lidt pudsigt, for der er ikke et eller andet fantastisk mineral eller andet på Nordpolen. Det er ren symbolik, som gør, at flere gerne vil have Nordpolen, siger han.

At resten af det danske og grønlandske krav også mest ser ud til at have symbolsk værdi fremgår af de store mængder data, som seniorrådgiver Christian Marcussen og hans kolleger fra Geus har indsamlet i området.

- Sandsynligheden for, at der findes kommercielle forekomster af olie og gas i området, er meget lille. Omkostningerne til at udvinde dem ville også være meget høje for ikke at tale om de miljømæssige aspekter i dette isfyldte farvand, siger Christian Marcussen.

Det danske og grønlandske krav på området er meget teknisk og hviler på data, der skal bevise, at de 895.000 kvadratkilometer havbund er i direkte forbindelse med samme kontinentalsokkel som Grønland.

Problemet er bare, at det mener de øvrige lande med grænser i Arktis også, at deres lande er, og teknisk set kan de alle have ret i, at de er forbundet med den samme iskolde havbund.

Derfor er det på forhånd aftalt, at hvis de 21 eksperter i FN-kommissionen, der skal vurdere landenes krav, kommer frem til, at flere - videnskabeligt set - kan gøre krav på samme område, så skal landene selv forhandle sig til rette.

Og den forhandling kan blive noget af en mundfuld, erkender Martin Lidegaard.

- Forhandlingsprocessen bliver svær. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Men det er fantastisk, at vi er blevet enige om, at det skal ske på et videnskabeligt grundlag, siger han.

FAKTA: Det gør vi krav på i FN

Danmark, Grønland og Færøerne vil have fat i arktisk havbund. Canada, Norge, Rusland og USA kræver det samme.

* Under navnet Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt gør Danmark, Grønland og Færøerne i FN tilsammen krav på havbundsområder, der er 40 gange større end Danmark.

* Det nyeste krav indleveres mandag, og lyder på 895.000 kvadratkilometer havbund nord for Grønland - svarende til mere end 20 gange Danmarks størrelse.

* I forvejen har Danmark, Færøerne og Grønland indleveret fire andre krav på havbundsområder på tilsammen 873.000 kvadratkilometer.

* Kravene gælder kun havbunden, og hvad der måtte gemme sig i den og ikke vandsøjlen eller overfladen.

* Canada, Norge, Rusland og USA gør også krav på hver deres del af de 895.000 kvadratkilometer.

* Nordpolen er omfattet af området, fordi den ligger tæt ved den undersøiske hævning Lomonosov Ryggen, som forskerne mener, er en del af samme kontinentalsokkel som Grønland.

* Det er FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), der behandler krav fra en kyststat, der grænser op til Det Arktiske Ocean.

* Kommissionen består af 21 eksperter inden for geologi, geofysik eller hydrografi.

* Kommissionen afgør kravene et efter et og starter med Ruslands.

* Det danske rigsfællesskabs krav forventes tidligst færdigbehandlet i år 2027.

* Kommissionen tager ikke stilling til, hvilket land der har ret til et område, som flere hævder retten til. Kun om det teknisk set er sammenhængende med landets kontinentalsokkel.

* Samlet har staten brugt omkring 300 millioner kroner på dataindsamling for at kunne retfærdiggøre sit krav.

Kilder: Udenrigsministeriet og Geus