Samfund

Rapport: Folkeskolen er ikke klædt på til at hjælpe flygtningebørn

Børn af flygtninge viser flere tegn på angst, tristhed og depression end indvandrerbørn og danske børn. Men skolerne har meget lidt kendskab til flygtningebørn og er derfor ikke i stand til at hjælpe børnene, viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Det skriver Information.

»Stort set alle børnene, vi talte med, havde været udsat for mobning eller chikane i skolen. Faktum er, at skolerne oftest ikke er klædt ordentligt på til at håndtere børn af flygtninge. Lærerne ved for lidt om, hvilke symptomer de skal kigge efter, og hvordan de skal håndtere det,« siger specialist i børnepsykologi Else Ryding, der er medforfatter til rapporten.

Forskningen er opsigtsvækkende, fordi der på dansk grund kun findes meget få forskningsprojekter, der har fokus på flygtningebørn. Det skyldes, at de offentlige statistikker ikke skelner mellem indvandrere og flygtninge. Men også, at den eksisterende forskning hidtil har fokuseret på asylbørn.

Else Ryding peger på, at flygtningebørnene ofte har meget dårlige danskkundskaber, selv om de fleste af dem er født i Danmark. Her har skolen en særlig opgave, fordi forældrene, der selv har svært ved sproget, sjældent er i stand til at hjælpe deres børn med lektierne.

Bjørn Hansen, der er formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, genkender problematikken.

»Det er hamrende vigtigt, at der sidder en ressourceperson i enten kommunen eller på skolen, der kan hjælpe læreren med viden om, hvordan man hjælper flygtningebørn bedst,« siger han til Information med henvisning til, at det i dag kun er lærerne i hovedstaden, der har mulighed for at få særlig vejledning i at tackle flygtningebørn. En udfordring for lærerne er også, at skolerne ikke automatisk får besked om et flygtningebarns baggrund, når barnet bliver indskrevet. Persondataloven forhindrer nemlig, at kommunerne videregiver personlige oplysninger.

Men det er ikke altid til flygtningebarnets fordel. For det gør det vanskeligt for skolerne at hjælpe, når de ikke kender til flygtningebarnets situation. Samtidig er flygtningebørnene ikke er vant til at tale med nogen om deres problemer.

»For mange af dem, vi talte med, var det første gang, de skulle sætte ord på, hvordan de havde det. Det er et stort paradoks, at omgivelserne ikke ved, at de her unge mistrives og er angste. De lider under, at de selv skal tackle deres problemer,« siger Else Ryding.