Samfund

16-årig finder romersk møntskat: Det var min drøm

- Jeg har læst en masse og set billeder af samme slags mønter tidligere, så jeg var ikke i tvivl, da jeg stod med den første mønt i hånden. Det var en denar. Jeg blev kanonglad og sprang lidt rundt på marken.

Sådan lyder det fra 16-årige Arkibald Munch Pryn fra Ørslev, der i begyndelsen af oktober fandt en stor romersk møntskat på en mark ved Udby i Sydsjælland. Med hjælp fra sin metaldetektor kom han på sporet af en sølvskat, der viste sig at bestå af 156 mindst 1800 år gamle sølvmønter fra Romerriget, såkaldte denarer.

Det er det næststørste fund nogensinde gjort på Sjælland og det syvende største i hele Danmark.

- Det betyder rigtig, rigtig meget for mig, at jeg fandt dem. Der er en drøm, der gik i opfyldelse, siger Arkibald Munch Pryn til tv2.dk.

Interessen for arkæologi opstod for første gang for to og et halvt år siden, da Arkibald Munch Pryn så et tegnefilmsafsnit af tv-serien Mr. Bean. 

- Det var den, der i bund og grund startede det hele. Hovedpersonen købte en metaldetektor, og lige pludselig fandt han en skat. Det vækkede lidt 'tingfinder-lysten' i mig. Senere hen blev jeg også utrolig interesseret i arkæologi. Så de to ting blev ligesom koblet sammen, fortæller Arkibald Munch Pryn.

Sparede selv sammen til metaldetektor

Efter interessen opstod, begyndte han at spare de penge sammen, han tjente ved at sidde ved kassen i den lokale brugs. 6.000 kroner kostede den. Og den har nu ledt ham til et af de største møntfund.

- Grunden til, at jeg gik og ledte netop på den mark, var, at man kunne se på landskabet, der sagtens kunne have været aktivitet der. Ikke så langt derfra ligger der nemlig en gravhøj, og det viste, at der havde været aktivitet i området. Derfor tænkte jeg, at det kunne være et spændende sted at lede, siger Arkibald Munch Pryn.

Der gik otte timer fra han begyndte at søge på marken, til han fandt den første mønt. 

- Jeg tænkte, at der kunne gemme sig nogle mønter på marken, eller i det hele taget noget gammelt. Så var jeg heldig, at det lige var denne slags mønt, der dukkede op. Man kan finde mønter helt fra de mønter, jeg fandt, og op til mønter fra vores tid. Men de sølvmønter er den ældste møntfod, som vi har kendt i Danmark, forklarer Arkibald Munch Pryn og fortsætter:

- Det er sådan, at dengang hvor de mønter blev brugt, havde mønten ikke bare haft værdien af én denar. Der var vi lidt mere primitive og tog efter møntens vægt. Så hvis man kun skulle betale, hvad en halv mønt vejede, knækkede man den bare over.

Han har planer om at uddanne sig inden for arkæologien, når han bliver færdig med gymnasiet. Så vil han læse videre på universitetet. 

- Der er nogle af mine venner, der synes, det er en lidt spøjs hobby at have som 16-årig gymnasieelev, siger Arkibald Munch Pryn og slutter:

- Men de fleste synes, det er rigtig fedt, at jeg går så meget op i det, jeg interesserer mig for. 

Gravet ned på samme tid

Efter Arkibald Munch Pryn fandt de første mønter, kontaktede han Museum Sydøstdanmark. Sammen undersøgte de resten af området. Fredag var også Nationalmusset ude på marken for at tage skatten i øjesyn. Arkæologerne har siden døbt fundet 'Udby-skatten'. 

Denarerne var standardbetalingsmønten for 1800 år siden. Det fortæller arkæolog og museumsinspektør på Museum Sydøstdanmark, Jonas Christensen, til tv2.dk.

- De er lavet, så selvom de er kommet af jorden efter knap 2000 år, så skinner de stadig af sølv, når man lige gnider jorden af. I hvert fald de fleste af dem, nogle af dem er lidt korroderede. Mange af dem er rigtig flotte og ser ud som om, de er lavet i går, siger han.

Grunden til at møntfundet bliver kaldt et 'skattefund' er ifølge Jonas Christensen, at mønterne formentligt er gravet ned på samme tid.

- Nogle gange finder man mønter, hvor de er spredt ud over et større område eller indgår i en boplads, hvor hver mønt er mistet hver for sig. Men her må vi gå ud fra, at de 156 - og måske et par stykker til - er gravet ned på samme tid, siger arkæologen.

Stammer måske fra fyrsteslægt

Museet havde håbet på at finde frem til, hvor mønterne var gravet ned. Men det lykkedes dem ikke. Det vides heller ikke endnu, hvorfor mønterne netop var gravet ned lige der.

- Der er to muligheder. Det ligger ned til et vådområde, så det kan have et eller anden form for offer. Men vi har bare ikke fundet andet. Hvis vi også havde fundet for eksempel et lerkar, så kunne det tyde på, at det kan have været en gave til guderne, siger Jonas Christensen og fortsætter:

- Men det kan også have været for at sikre sine værdier. Måske hvis der var en fjende på vej eller rygter om en fjende. Så har man måske gravet dem ned for at sikre og gemme dem. Men vi ved ikke, hvad der er sket. Der kan have været et overfald, hvor ham eller hende, der er har gemt mønterne, er blevet slået ihjel. For de er i hvert fald ikke kommet tilbage efter dem. 

Ikke langt fra marken findes en gravplads, som stammer fra den samme periode som mønterne.

- Så skatten passer ind i billedet af, at der har været en fyrsteslægt i området, der har haft kontakter til Romerriget. Og åbenbart så god kontakt, at de har haft sølvmønter heroppe. 

Fordi mønterne er danefæ, bliver de nu sendt ind til Nationalmuseet, hvor de skal i hænderne på en konservator. Derefter skal museets ekspert på mønt- og medaljesamlingen bestemme mønterne. 

- Derefter kan vi begynde at snakke om at udstille dem. Måske kan vi låne dem og udstille dem her, ellers bliver de udstillet på Nationalmuseet, siger Jonas Christensen og tilføjer:

- De har nogle rigtig fine fund, og det her er et af dem.