Samfund

Knæk Cancer: Raske danskere risikerer nej til forsikring

Danskere som er sunde og raske og som aldrig har fejlet noget alvorligt, risikerer at blive nægtet en forsikring, hvis der er arvelige sygdomme som f.eks. brystkræft i familien.

Derfor støtter Lægeforeningen Europarådets nye anbefaling om, at forsikringsselskaber aldrig må indhente og bruge helbredsoplysninger om slægtninge til at vurdere, om man kan blive forsikret. Forsikringsselskaberne er uenige og mener, at de har behov på at vurdere risici hos den enkelte forsikringstager.

Som det er i dag må forsikringsselskaber i Danmark godt spørge ind til arvelige sygdomme i familien, men må ikke indhente oplysninger om gentest og kan ikke kræve at man får foretaget en gentest.

- Vi følger lovgivningen på området, og trækker ikke oplysninger om gentest hos forsikringstagere. Men vi har brug for at kunne vurdere risikoen hos vores kunder og derfor er vi ikke enige i Europarådets anbefaling om, at forsikringsselskaberne i alle situationer skal være afskåret fra at indhente og bruge helbredsoplysninger om slægtninge til at vurdere, om man kan blive forsikret, siger Anne Seiersen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, til tv2.dk.

Hos Lægeforeningen er næstformand Jette Dam-Hansen ikke enig i den vurdering:

- Selv om der er arvelig sygdom i familien, er det langt fra alle, som er bærer af sygdommen. Det betyder, at personer, som oplyser til deres forsikringsselskab, at der er arvelige sygdomme i familien, i dag risikerer at få nej til at tegne en forsikring på et forkert grundlag. Det er urimeligt, siger Jette Dam-Hansen til tv2.dk.

Hun peger også på, at det set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er uheldigt, at nogle vil afholde sig fra at få kortlagt en eventuel risiko for sygdom, hvis de dermed bliver afskåret fra at tegne forsikring.

- Mulighederne for at kortlægge arvelige sygdomme er gode - og de bliver hele tiden bedre og bedre. Det gør det nemmere at forebygge og behandle tidligt. Men det er jo nytteløst, hvis forsikringsregler betyder, at ingen vil benytte sig af mulighederne, siger Jette Dam-Hansen og tilføjer:

- Samtidig er det jo potentielt rigtig gode kunder, som forsikringsselskaberne går glip af. Netop fordi, vi ved at kortlægge arvelige sygdomme har mulighed for at forebygge og behandle langt tidligere.

I Forsikring & Pension er de uforstående over for, at forsikringsreglerne skulle få folk til at afstå fra at få kortlagt og forebygget eventuelle arvelige sygdomme. For det er ikke kortlægningen i sig selv, der er afgørende for forsikringsvurderingen. Men man medgiver, at det er et dilemma, at folk med arvedlige sygdomme i familien, men en ”blank” gentest kan have svært ved at få forsikring.  

- Vi fastholder dog vores behov for at kunne indhente oplysninger om arvelig sygdom i familien. Ellers risikerer vi at sygdoms-disponerede kunder spekulerer i at tegne forsikring på baggrund af en viden, de har, men som vi ikke har adgang til. Det finder vi urimeligt af hensyn til de andre kunder, som i sidste ende betaler regningen gennem dyrere forsikring, siger Anne Seiersen fra Forsikring & Pension.

Hos Lægeforeningen opfordrer man til, at de danske forsikringsselskaber overvejer en løsning, som svenske selskaber har kørt med i årevis:

- Man kunne jo passeende kigge over sundet, hvor alle har krav på en basisforsikring. Hvis man så ønsker en forsikring med høj udbetaling ved sygdom, skal man fremlægge yderligere dokumentation. Det kunne være en tidssvarende model, som de danske selskaber kunne overveje at kopiere, lyder opfordringen fra Lægeforeningens næstformand.