Flere danskere gentestes for arvelige sygdomme

Antallet af danskere der henvises til genetisk udredning på landets genetiske klinikker har aldrig været højere, det viser nye tal fra Landspatientreg

Antallet af danskere der henvises til genetisk udredning på landets genetiske klinikker har aldrig været højere, det viser nye tal fra Landspatientregistret.

Testen kan være med til at forebygge kræft, men den kan også skabe unødig bekymring, og derfor bør man tænke sig godt om, inden man testes, forklarer en overlæge til TV 2 Nyhederne.

-Man skal gøre sig klart, om man virkelig har lyst til at få den viden. For nogle mennesker er det sådan, at de meget gerne vil handle og agere ud fra konkret viden, og andre mennesker har det bedst med at leve i lykkelig uvidenhed, siger overlæge Anne-Marie Gerdes fra Rigshospitalets genetiske klinik.

På klinikken, der lægger stamtræer og tager blodprøver for at kortlægge gener, har de aldrig haft så mange henviste patienter som nu.

-Det er helt tydeligt, at der er mange, især yngre, der gerne vil have den her viden, fordi de føler, at den giver dem sikkerhed og tryghed - og at de kan handle ud fra det, siger Anne-Marie Gerdes.

Og det er ikke kun i hovedstaden, at flere henvises til genetisk udredning. Tal fra Landspatientregisteret viser, at der siden 2009 har været en fordobling af henviste på landsplan. Fra 4.704 personer i 2009 til 10.257 i 2013. Og stigningen ser ud til at fortsætte -  i de første otte måneder af 2014 er 8.594 blevet henvist til en af landets genetiske klinikker.

Gentest kan sikre, at arvelig kræft opdages i tide
Det er især personer med meget arvelig kræft i familien, der lader sig teste. En lille gruppe af de 5000 kvinder, der hvert år rammes af brystkræft, har genfejlen BRCA1 eller BRCA2. Den betyder, at de har en markant højere risiko for at udvikle brystkræft og kræft i æggestokkene. Bærer man genfejlen kan testen være med til at sikre, at sygdommen opdages i tide.

-Det er fordelen ved at vide, at man har en øget risiko. Testen skulle jo gerne omsættes til, at man så også mindsker risikoen for at udvikle den sygdom. Og i hvert fald undgå at man dør af den, siger Anne-Marie Gerdes.

Mellem 2.000 og 3.000 danskere lever med genfejlen BRCA. Når genfejlen påvises, bliver kvinderne automatisk tilbudt at være en del af et større kontrolprogram, der betyder årlige screeninger. Også selvom de måske aldrig bliver syge.

-For nogle mennesker er det nærmest angstprovokerende at komme på et hospital, og i hvert fald at komme til de årlige tjek. De fleste ved også, hvordan det er at gå til tandlæge. Så selvfølgelig er man bekymret for, om der er noget, når man kommer til de undersøgelser. Andre vil føle, at det er meget tryghedsskabende at gå til kontrollerne, siger Anne-Marie Gerdes.  

Du kan se hele indslaget i aften på TV 2 i 19 Nyhederne. 

Bag om tallene

Nedenstående data fra landspatientregistret viser antallet af henvisninger til genetisk udredning.

2014 inkluderer årets første ni måneder. Det er ikke nødvendigvis alle henviste, der får foretaget en gentest, men alle får en genetisk udredning i større eller mindre omfang.  

2009: 4704

2010: 5866

2011: 6633

2012: 8827

2013: 10.257

2014: 8594

I alt: 44.881

Genetisk udredning

En genetisk udredning foregår på en af landets genetiske klinikker. Her vil man modtage rådgivning og vejledning, hvis der er mistanke om arvelig sygdom i familien.

Ved hjælp af en blodprøve kan man eksempelvis få testet, om man har en særlig høj risiko for at udvikle brystkræft og kræft i æggestokkene på grund af en mutation i generne BRCA1 og BRCA2.