Samfund

Professor om MRSA-tests: 'Hvad man ikke ved har man ikke ondt af'

- Det er en udvikling, vi har efterlyst i flere år. 

Sådan lyder det fra professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, efter det søndag kom frem, at regeringens rådgivende eksperter anbefaler, at der igen kontrolleres for MRSA i svinekød.

Fødevaremyndighederne testede senest svinekød for den antibiotika-resistente bakterie i 2011. Dengang fandt de svine-MRSA i hver 10. pakke med kød, men de konkluderede, at intet tydede på, at kødet var en smittevej. 

Den konklusion er Hans Jørn Kolmos ikke helt enig i, fortæller han til TV 2 News.

- Det er ikke en dominerende smitte gennem kødet, for så havde vi haft langt flere smittede med MRSA. Men det betyder omvendt heller ikke, at risikoen er nul, siger han.

Samtidig undrer han sig over, at fødevaremyndighederne i 2011 undersøgte kødet forud, hvis bakterien ikke smitter gennem kødet.

- De konkluderede dengang, at der ikke var yderligere grund til at undersøge kødet. Men man kan sige, hvorfor de så undersøgte kødet forud? Det virker ikke særlig logisk, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

- Så tilbage står en tvivl om, hvorvidt det ikke spiller en rolle i en eller anden grad alligevel. 

Han understreger, at han ikke kender fødevaremyndighedernes motiv til ikke at foretage flere undersøgelser efter den seneste i 2011.

- Jeg skal ikke prøve at tolke myndighedernes motiver, men jeg kan sige, at så længe, man ikke undersøger noget, vi ved man heller ikke noget. Hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af, siger han.

Det er DTU Fødevareinstituttet, der har sendt anbefalingen til Fødevarestyrelsen om at teste for MRSA.

Hvad er Svine-MRSA?

Svine-MRSA er en stafylokok-bakterie, der kan smitte fra svin til mennesker. Landmænd og andre med tæt kontakt til dyrene er derfor særligt udsatte. Men smitten kan også sprede sig fra menneske til menneske, og breder sig blandt mennesker, der ikke har været i kontakt med svin.

Bakterien er farlig, fordi den er resistent overfor antibiotika, og derfor er vanskelig at behandle. Smittede kan udvikle infektioner i huden, typisk som bylder.  I sjældnere tilfælde er der tale om hjerteklap-betændelse og blodforgiftning.

Mange smittede er ”raske smittebærere” og kan have bakterien på huden eller i næsen, uden at have tegn på infektion.

Bakterien har efter alt at dømme oprindeligt været en ”menneske-bakterie”, som kunne behandles med antibiotika som penicillin. Den er så gået over i svin, hvor den er blevet resistent overfor antibiotika, og så tilbage til mennesker i en ny form, der er vanskeligere at behandle.