Unge plages af angst og depression

Der er få lyspunkter.

Sådan lyder konklusionen i en ny stor rapport, der ifølge Politiken offentliggøres i dag. Rapporten kortlægger for første gang den samlede udvikling i unges mentale trivsel over de sidste 20 år.

- Det går den forkerte vej. Visse steder endda rigtig meget dårligere. For eksempel er dobbelt så mange unge kvinder stressede i dag som for bare ti år siden. Det er ret høje tal, siger professor Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, som står bag rapporten, til avisen.

Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, påpeger, at  det er et stort mindretal, der plages af de her problemer, men at de, der mistrives skal have hjælp:

- Det forpester deres liv, og vi er forpligtiget til at sørge for, at børn og unge har et godt liv. Og der er tilbøjeligheder til at sådanne problemer trækker med ind i voksenlivet, så de kan få symptomer på angst og depressioner også på længere sigt, siger han til TV 2 News.

Ifølge professoren tredobles risikoen for psykiske problemer som voksen, hvis man som teenager har haft fx angst eller depression.

- Ud over at det belaster deres livskvalitet, så er det en barriere mod læring. De bliver mindre godt uddannet, og de kan få besvær med at danne gode, sociale relationer, forklarer Bjørn Holstein.

Rapporten viser, at begge køn er mere stressede, deprimerede og mindre tilfredse med livet.

Værst er det gået for pigerne, hvor andelen, der ofte føler sig stressede, er steget fra 14 procent i 2005 til nu 26/, er fordoblet fra 14 procent i 2005 til 26 procent i dag. I dag rapporterer kun hver fjerde pige om er det kun hver fjerde pige, der rapporterer høj livstilfredshed mod hver tredje i 2002.

Hos teenagepiger er selvmordsforsøg fordoblet siden 1994. Desuden er 27 procent af pigerne ofte kede af det mod kun 11 procent drenge.

Det er en aldersgruppe, hvor psykiske problemer er særlig problematiske. Mange af de unge bærer de psykiske problemer med sig senere i livet«, forklarer professor i socialmedicin Finn Diderichsen fra Københavns Universitet, til Politiken.