Samfund

For meget eller for lidt søvn kan gøre dig syg

De mest driftssikre ansatte er dem, der får syv eller otte timers søvn. Det viser en ny, finsk undersøgelse.

Forskerne fra Finland har analyseret 3760 mænd og kvinders søvnmønstre i syv år. I studiet fandt man ud af, at de ansattes sygedage hænger sammen med deres søvnmønster. Ikke overraskende fandt forskerne ud af, at folk som ikke sover nok er mere syge, end de der sover syv eller otte timer i døgnet. Men bemærkelsesværdigt nok fandt forskerne også, at de, der sover rigtig meget, også er mere syge end gennemsnittet.

De ansatte, som tog flest sygedage, var dem, der sov fem timer eller mindre, eller de der sov 10 timer eller mere. De kort- og langtidssovende mistede ifølge studiet fem til ni dages arbejde mere end de såkaldte 'optimale sovere', som sover otte eller ni timer hver nat.

De ansatte, som havde det færreste antal sygedage, var kvinder, der gennemsnitligt sov syv timer og 37 minutter, og mænd som som gennemsnitligt syv timer og 46 minutter per nat.

Studiet blev publiceret i september måneds udgave af magasinet Sleep.