Samfund

Asteroide kom helt tæt på Jorden

En asteroide passerede i søndags på ganske tæt afstand af Jorden.

Asteroiden var 18 meter i diameter - omkring den samme størrelse, som den asteroide, der fløj forbi Chelyabinsk i Rusland sidste år. Asteroiden i Rusland havde omkring 30 gange så meget energi som den atombombe, der ramte Hiroshima i 1945. Asteroiden passerede Jorden på 40.000 kilometers afstand, da den var tættest på - det er omkring en tiendedel af afstanden fra Jorden til månen.

Hvis søndagens asteroide, som er blevet døbt Pitbull - eller 2014 RC, havde ramt Jorden, havde den forårsaget stor skade.

Den flyvende asterodide blev opdaget den 31. august.

Hvis man skal kunne standse en asteroide fra at ramme jorden, skal man kende til den et årti i forvejen. Hvis man så kender asteroidens bane, så kan man sende et rumfartøj op for at give asteroiden et lille skub, så den ændrer bane.