Samfund

Engelsk organisation vil hjælpe danske børnefamilier

Den engelske organisation HOME START, der støtter pressede forældre i hverdagen, har vokset sig stor i Danmark.

- Vi er 12 ansatte i Danmark og vel cirka 2-300 frivillige, og  vi støtter 6-700 børn, fortæller Lone Møller, sekretariatsleder i HOME START'ss danske landssekretariat i Odense.

- HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Organisationen er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier, skriver HOME START på sin danske hjemmeside.

Foreningen har ti lokalafdelinger, der til sammen dækker 13 kommuner i Danmark og de hjælper pressede forældre fra alle samfundslag.

De 13 kommuner er: Thísted, Aarhus, Ikast-Brande, Hedensted, Odense, Næstved, Odsherred, Holbæk og Kalundborg, Halsnæs, Kolding, København og Frederiksberg Kommune.

-  Vi er ikke en foranstaltning, og vi kommer uden bagtanker og skjulte dagsordener. Vores mål er ikke at skabe forandring, men at skabe rum til forandring, siger Stine Welent Andersen, koordinator for HOME START i Nordvestsjælland til tv2.dk.  Hun understreger, at HOME START ikke er en foranstaltning, en kommune kan bruge overfor familier. 

Stine Welent Andersen fortæller, at organisationen tilbyder hjælp til pressede forældre og deres børn i seks til otte måneder, to timer om ugen.

- Vores indsats er måske lille, men den er langvarig. Det første, der sker, når vi får en henvendelse, er at en koordinator taler med familien, og så prøver vi at finde et match. Det er vigtigt, at vores frivillige er klar over, der er mange måder at være forældre på. siger Stine Welent Andersen.

- Mange, også helt almindeligt fungerende familier, mangler i perioder det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse problemer i tide. Muligheden for at få den hjælp findes i form af en frivillig familieven. HOME-START er for alle familier med mindst et barn under 7 år. Hjælpen er gratis og fortrolig, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Du kan læse mere om Homestart og hvor du kan få hjælp på homestart.dk

Her kan du få hjælp

Homestart har afdelinger i 13 kommuner. 

  • Thísted
  • Aarhus
  • Ikast-Brande
  • Hedensted
  • Odense
  • Næstved
  • Odsherred
  • Holbæk
  • Kalundborg
  • Halsnæs
  • Kolding
  • København
  • Frederiksberg

Læs mere på homestart.dk