Samfund

Svensker skaber debat: Kunstner eller racist?

Den svenske provokunstner Dan Park fik for to uger siden seks måneders fængsel og en bøde for hans værker, hvoraf nogle ifølge dommen skal destrueres – se eksempler på billederne i videoen øverst.

Dommen har skabt masser af ballade i Sverige, men også i Danmark er der utilfredshed med, at der bliver grebet ind i – hvad kritikerne mener, er – svenskerens ytringsfrihed.

- Sverige har faktisk nu med Dan Park fået samvittighedskvaler på linje med DDR og Kina, lød det blandt andet, da Trykkefrihedsselskabet onsdag protesterede imod dommen ude foran den svenske ambassade i København.

Der er dog også mange, som føler sig voldsomt krænket og provokeret af Dan Parks billeder. I så høj grad, at galleristen, der udstillede Dan Parks billeder, lige siden udstillingen været så bange for at blive overfaldet, at han altid render rundt med en overfaldsalarm på sig:

- At have den her på sig (overfaldsalarmen, red.) er helt forkert. At det skal være nødvendigt, at jeg skal føle den uro, og at jeg skal være bange for, hvad der står på døren derhjemme eller i galleriet, siger Henrik Rönnquist til Kulturen på NEWS.

Galleristen mener, at det er det tydeligste angreb på ytringsfriheden i Sverige, at han er nødt til at gå med sin overfaldsalarm på sig hele tiden.

Se hele indslaget og nogle af de kontroversielle billeder i videoen øverst.

Og hør herunder, hvad filminstruktør Lotte Svendsen og forfatter Knud Romer siger til Dan Parks værker - er det kunst eller racisme?