Superstudent valgte med hjertet - nu møder han kritik
Med et snit fra gymnasiet på på 11,8 kan Michael Bjerring vælge frit fra alle hylder i uddannelsessystemet. Men da valget faldt på en uddannelse som folkeskolelærer, blev Michael Bjerring mødt med mange negative reaktioner fra omverdenen.
Det skriver han i et debatindlæg i Information.
- Spild af talent, og et uambitiøst valg er blandt de reaktioner, jeg er blevet mødt med, siger Michael Bjerring til tv2.dk.
Og en fremtid i folkeskolen var heller ikke det, der stod skrevet i kortene, da Michael Bjerring sidste sommer fik sin studenterhue. Planen var, at den dygtige student skulle læse statskundskab. En plan som Michael Bjerring havde haft siden han i 8. klasse havde været til uddannelsesvejleder.
- Jeg havde en interesse for politik og var dygtig, hvilket vejlederen meget hurtigt oversatte til, at jeg skulle tage netop denne uddannelse, skriver Michael Bjerring i en kronik i Information.
Jagtede 12-taller på gymnasiet
Og drømmen tog han videre med på gymnasiet, hvor jagten på 12-tallerne blev sat ind, så pladsen på statskundskab på Københavns Universitet ville være sikret.
Det er aldrig for sent: 61-årige Lars får huen på
Og drømmen om universitetet var ikke kun Michael Bjerrings. Også fra gymnasiets side blev der presset på for at det var den vej, ikke kun Michael Bjerring, men også de andre elever, skulle gå.
- På gymnasiet var der en forventning om, at vi skulle videre på universitetet. Her blev vi opdraget til at blive en del af en elite, og når der blev snakket om universitetet, så var det ikke et spørgsmål om vi skulle gå der, men når vi skulle gå der, siger Michael Bjerring til tv2.dk.
Valgte anderledes efter et sabbatår
Og for en måneds tid siden, da landets kommende studerende fik at vide, hvilke uddannelser, de var blevet optaget på, vidnede Michael Bjerrings Facebookprofil da også om, at langt de fleste af hans klassekammerater havde valgt en fremtid på universitetet.
Her er de vildeste adgangskrav
- Opdateringerne om at folk var blevet optaget på jura, statskundskab og sociologi var der mange af. Men der var næsten ingen opdateringer fra folk, der skulle læse til for eksempel lærer, pædagog eller tandtekniker, siger Michael Bjerring.
Michael Bjerring erkendte selv, at hans fremtid, på trods af de flotte karakterer, ikke lå på universitetet, da han valgte at tage et sabbatår og arbejde som lærervikar.
- Jeg brænder for at gøre en forskel, og som folkeskolelærer har jeg fundet det job, der kombinerer både fællesskab og forandring. Og det på trods af, at jeg højst sandsynligt ikke kommer til at tjene så meget, som jeg ville, hvis jeg læste statskundskab, og at der heller ikke er så meget prestige forbundet med titlen, siger han.
Unge vælger uddannelse efter karaktersnit - ikke interesse
Og det er netop den manglende prestige, som er en af grundene til at mange fravælger lærergerningen, mener den kommende lærerstuderende.
- I sidste ende handler det jo om, at vi alle skal have mere respekt for hinanden. Vi skal motivere unge til at tage den uddannelse, hvor de udfolder sig bedst - lige meget om det er på universitetet eller på en erhvervsskole. Der skal være plads til os alle. Der ville jo ikke findes dygtige akademikere, hvis ikke det var for de dygtige pædagoger og lærere, der havde hjulpet dem frem til, hvor de er i dag, siger Michael Bjerring, som mener, at mange unge i dag ikke vælger uddannelse ud fra interesse:
- De vælger uddannelse ud fra en ødelæggende konkurrencementalitet på ungdomsuddannelserne, hvor fokus bliver på høje karakterer, og de uddannelser de dermed kan komme ind på, frem for nysgerrighed, læring og selvstændiggørelse, slutter han.