Samfund

Nasa henter støvkorn hjem fra rummet

NASAs rumsonde Stardust har hentet syv støvkorn ned fra rummet til Jorden. De første analyseresultater tyder på, at støvet kommer fra et sted uden for vores eget solsystem. Det skriver Aftonposten.

- Vi ved allerede meget om små partikler ude i rummet, men det at kunne hente dem hjem til Jorden, er rigtigt stort, siger astronomen Robert Cumming.

Materialet kan være interessant for at forstå, hvordan Jorden opstod. Forskerne siger, at støvkornene ikke ser ud, som man havde forestillet sig, og derfor skal de studeres nærmere, inden man kan drage nogle konklusioner.

Det primære mål med Stardust-missionen er at samle prøver fra kometen Wild 2. Missionen blev søsat den 7. februar 1999. De syv støvkorn blev indsamlet i 2006. Forskerne vurderer, at det indsamlede materiale er mellem 50 og 100 år gammelt.