Samfund

Flertal af forældre: For meget inklusion i folkeskolen

Inden 2015 skal 10.000 børn flyttes fra specialskoler over til folkeskoler, og med loven om inklusion skal 96 procent af alle børn modtage undervisning i almindelige folkeskoler.

Spørger man forældrene, så er der dog alt for mange børn, der i dag bliver indsluset i folkeskolen. I en undersøgelse foretaget for TV 2 har Megafon spurgt 533 forældre med børn i grundskolen, om hvad de mener om niveauet af inklusion. Svaret er klart – hele 70 procent svarer, at alt for mange børn inkluderes eller forsøges inkluderet i folkeskolen.

Rasmus Alenkær er autoriseret psykolog og PhD, med speciale i kommunikation og inklusion. Han mener, at det store tal imod inklusionen skyldes, at forældrene frygter, hvordan de svage børn kan påvirke resten af klassen.

- Der er helt klart forskellige faktorer, der ligger bag. Helt konkret er der nogle beskyttertræk hos forældrene. Når man oplever, at barnet er blevet forstyrret, så er det let at sætte navn på et barn i klassen, der har en diagnose. Samtidig bliver det ikke bedre af, at der har været så mange skrækhistorier, og hele snakken om reformen og lærernes arbejdstid har fyldt meget, siger han til tv2.dk.

Rasmus Alenkær mener også, at noget af frygten er reel – i hvert fald i opstartsperioden, for børnene i inklusionen kræver mere tid fra lærerne.

- Der skal meget opmærksomhed til, og de skal også instrueres mere – også rent adfærdsmæssigt, så der kommer jo til at gå noget tid af fra lærerne. Det er jo ikke kun børn med ADHD eller adfærdsmæssige problemer, det er også blinde og døve, og er der ikke ressourcer, jamen så giver det sig selv, at der vil gå ekstra tid.

Målet med mere inklusion kommer oven i, at de danske skolelever nu også skal have flere timer og længere dage. De fleste børn skal nok vænne sig til de længere skoledage, men for de svage børn fra inklusionen bliver det en udfordring.

- Prøv at tænke på de børn, der har angst eller reagerer på lyde eller visuelle stimuli og har koncentrationsbesvær. Der bliver flere konflikter, hvis undervisningen ikke planlægges rigtigt med pauser, hvor der endda er brug for en dagsorden med opsyn.

I sidste ende tror han dog på, at inklusionen på sigt vil være positiv, men der vil gå tid.

- Der er nogle faktorer, der gør, at det kan lade sig gøre, men det tager lang tid at omvende systemet, og det koster penge – særligt i overgangsfasen. Det kalder på ressourcer og efteruddannelse. 

TV 2 sætter i hele uge 33 fokus på den danske folkeskole. Onsdag og torsdag sendes dokumentaren ”Kundskab eller Kaos”. Du kan se første og andet afsnit på TV 2 Play.

ADGANG TIL TV 2 PLAY Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Marketplace (Windows Phone/Windows 8).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på tv2play.dk. Første måned er gratis.

Fakta om skolereformen

Regeringen - dengang med SF - Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative indgik sidste sommer aftale om en reform af den danske folkeskole. Trin et indføres nu, mens trin to træder i kraft efter næste folketingsvalg uden deltagelse af De Konservative.

Her følger hovedelementerne i den nye folkeskole:

Trin et: Fra august 2014

  • Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne.
  • Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til og med 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg.
  • Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen.
  • Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.
  • Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver.
  • En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.
  • Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i.
  • Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om "Et fagligt løft af folkeskolen" kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015.

Trin to: Efter næste folketingsvalg

  • En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.
  • Faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp inden for skoletiden.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning