Samfund

Coop Danmark fik kæmpebøde: Ansat havde ingen arbejdstilladelse

Mandag og tirsdag beskrev tv2.dk, hvordan en lang række mindre og store virksomheder i 2013 fik større bøder for overtrædelse af udlændingeloven. I de fleste af tilfældene er der tale om et brud på 15-timers reglen, der dikterer, at udenlandske studerende maksimalt må arbejde 15 timer om ugen.

I nogle tilfælde er der dog også tale om store virksomheder, hvor udenlandske ansatte slet ikke har en arbejdstilladelse i Danmark. En af virksomhederne, der ikke har haft styr på arbejdstilladelsen er Danmarks største kæde af supermarkeder – Coop Danmark A/S.

Virksomheden måtte i starten af 2014 gribe til lommerne, da de fik en bøde på 210.000 kroner for at have en ansat fra Tyrkiet arbejdende fra 1. januar 2009 til 31. december 2011 på et ferskvarelager i Albertslund.

Opdagede ikke, at reglerne blev ændret

Informationsdirektør hos Coop Danmark, Jens Juul Nielsen forklarer, at lovbruddet skyldes en ændring i praksis hos Skat, som man ikke blev gjort opmærksom på.

Siden 1994 har Skat fysisk har stemplet skattekort med en tekst om, at kortet ikke gælder som en arbejdstilladelse. Det fysiske skattekort blev i 2008 erstattet af de elektroniske, og her er det ikke nævnt, at den ansatte muligvis ikke har en arbejdstilladelse. 

- De ændrede praksis, så vi opdagede simpelthen ikke, at han ikke havde en arbejdstilladelse. Det må være rimeligt, at man bliver ordentligt informeret, når man ændrer reglerne. Det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft mulighed for at rette ind, siger han til tv2.dk.

Men burde en stor virksomhed som Coop Danmark A/S ikke selv være med til at sikre, at den ansatte har en arbejdstilladelse?

- Vi har selvfølgelig et ansvar over for landets love, men når man ændrer den daglige praksis uden at orientere om det, så er det svært at se, hvordan det skal opdages, siger Jens Juul Nielsen.

Horesta: Reglen er en pengemaskine 

Det er ikke kun Coop Danmark, der ikke har været opmærksomme på ændringerne. Også i restaurations – og hotelbranchen har man oplevet lignende tilfælde forklarer Katia Østergaard, der er administrerende direktør hos Horesta. Hun forstår ikke, hvorfor Skat ikke kan give flere oplysninger, når de udsteder skattekort – eller hvorfor man overhovedet udsteder skattekort til personer uden arbejdstilladelse.

- Hvis virksomheden indtastede cpr-nummer og skattekortsoplysninger, så var det rimeligt, at der kom en besked tilbage fra skattemyndigheden med "hov, der er altså ikke arbejdstilladelse på vedkommende her", så man fik en advarsel. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de ikke tager det ansvar. Det virker nærmere som om, de har opfundet en pengemaskine, siger hun.

Hos Coop Danmark gik man ikke videre med sagen, forklarer Jens Juul Nielsen.

- Vi er ikke tilfredse med sagen, men nu er den ude af verden. Det er en samlet vurdering af advokatomkostningerne, så vi har ønsket at lukke sagen med en beslutning om ikke at bruge ressourcer på den, siger han.

Strammede procedure

Ifølge informationsdirektøren, så har Coop Danmark har man nu ændret procedure. Det fremgår nu tydeligt af ansættelseskontrakten, at man skal have en arbejdstilladelse, mens man i højere grad vil bede om dokumentation.

- Når man ansættes, skriver man under på, at man har arbejdstilladelse, og bor man i et andet land, har c/o adresse eller lignende, så beder vi om at se en arbejdstilladelse, siger Jens Juul Eriksen.

Efter hård kritik af reglerne skabte Skat en it-løsning, der skulle hjælpe arbejdsgiveren. Når arbejdsgiveren anmoder om eSkattekort på en ny medarbejder, der kommer fra et tredjeland, så modtager man automatisk en mail eller et brev, der gør opmærksom på, at et eSkattekort ikke er ensbetydende med, at medarbejderen har arbejdstilladelse.

Tv2.dk sætter de kommende dage fokus på en stribe af sagerne og reglerne i udlændingeloven, som flere kalder ”et administrativt mareridt” og ”ufleksible.”

De problemer oplever virksomhederne

Borgere, der ikke bor i EU, skal have tilladelse til at opholde sig og arbejde i Danmark. Tilladelsen kan eksempelvis begrænses til en branche – eller én konkret virksomhed. Studerende må – sommerferien undtaget – alene arbejde 15 timer om ugen eller 67,5 om måneden.

Ingen steder at tjekke tilladelser

Virksomhederne har pligt til at sikre, at de ansatte må arbejde. Men der findes ingen databaser, hvor de har direkte adgang til de oplysninger.

Ingen advarsler før lovbrud

Når bøderne til virksomheder bliver på flere hundredtusinde kroner skyldes det som regel, at politiet kan gå tilbage i tid og tjekke lønsedler. Først der opdages det, at en ansat har arbejdet ulovlig gennem flere år. Virksomhederne bødes altså ikke af alarmklokker, når lovbruddene registreres hos Skat.

Udløb af arbejds- og opholdstilladelse

Tilladelserne gives typisk for en vis varighed. Virksomheder skal derfor tjekke hver måned, om den ansatte fortsat må arbejde. Opholds- og arbejdstilladelsen udløber ikke nødvendigvis samtidig, men kan udløbe i eksempelvis august og oktober. En stor kendt restaurant har i øjeblikket en verserende sag, hvor virksomheden har overset, at der var tale om to datoer, men alene skrevet den sidste ind i systemet. Derfor arbejdede den ansatte gennem måneder uden arbejdstilladelse.

Arbejdstilladelse givet til anden virksomhed

En arbejdstilladelse kan gives, så den kun gælder arbejde i én konkret virksomhed. Flere berømte restauranter er involveret i sager med kokke, der har skiftet job, men enten ikke selv været klar over, at tilladelsen var begrænset – eller undladt at fortælle den nye arbejdsgiver om det.

Pas-kontrol

Virksomheder er blevet snøret af udlændinge med gyldigt skattekort, der hævdede at være EU-borgere, men ikke var det. Det betyder, at virksomheden bedst sikrer sig ved at indhente kopi af den ansattes pas. Virksomheder må ikke forskelsbehandle på baggrund af nationalitet. Derfor skal de reelt indhente pas-kopi ikke bare på Farooq og Supash, men også Jens og Anne, for at sikre, at loven overholdes. Kopien skal være i farver, da der i Danmark også findes et gråt pas.

Studerende dropper ud eller bytter vagt

Studerende fra ikke-EU-lande må alene arbejde 15 timer om ugen. Når de eksempelvis bytter vagt internt risikerer dette timetal at skride. Ifølge HORESTA er der eksempler på, at de studerende forlader deres uddannelse, men undlader at give arbejdsgiveren denne oplysning. Dermed arbejder de pludselig ulovligt i Danmark. Arbejdsgiveren får ifølge HORESTA ikke oplysningen fra uddannelsesstedet.