Samfund

Socialrådgivere: Borgerne ender de forkerte steder

I 2013 blev der tilkendt halvt så mange førtidspensioner, som der gjorde i 2012.

Årsagen til faldet i nytilkendelser af førtidspension skal findes i reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet, som Folketinget vedtog i 2012, og som trådte i kraft i januar 2013. Ideen bag reformen er, at personer under 40 år ikke skal have førtidspension, men i stedet tilbydes særlige ressourceforløb. Også folk over 40 år skal som udgangspunkt deltage i ressourceforløb, før de kan få tildelt førtidspension. På den måde skal det sikres, at ingen kommer på førtidspension uden at alle muligheder for at komme i arbejde igen er udtømt.

Men de nye regler virker bare ikke efter hensigten. Det mener Majbrit Berlau, som er formand for Socialrådgiverforeningen.

- Som udgangspunkt kunne vi godt se, at det var et fornuftigt udspil, som ville kunne sætte en gavnlig socialfaglig proces i gang. Men det er ikke sådan, det er blevet. I stedet er det blevet til, at borgerne pendler rundt i systemet, og ender de forkerte steder, siger Majbrit Berlau til tv2.dk.

Flere og flere ender på kontanthjælp

Hos Socialrådgiverforeningen mener man, at kommunerne er forpligtede til at igangsætte flere ressourceforløb - og til at gøre det hurtigere, end det sker nu.

- Tallene svarer ganske enkelt ikke til hinanden. Selv om antallet af førtidspensioner er faldet, så svarer antallet af ressorceforløb ikke til det tal.

Hun mener, at flere og flere ender på kontanthjælp i stedet for at blive hjulpet videre i systemet.

- Folk, der egentlig burde have hjælp, enten i form af førtidspension eller noget andet, burde ikke ende på kontanthjælp. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, som folk ikke skal være på i årevis. Specielt ikke hvis det er åbenlyst, at de af en eller anden grund ikke kan komme i arbejde igen.

Et for snævert nøglehul

Majbrit Berlau mener, at der er en lovgivningsmæssig problematik indbygget i de nye regler. Ifølge loven skal alt andet nemlig være afprøvet, inden man kan blive tilkendt en førtidspension.

- Det er et alt for snævert nøglehul at komme igennem. Det er jo næsten uendeligt, hvad man kan afprøve. Folks situation ændrer sig jo hele tiden, og så er der pludselig noget nyt, der kan afprøves. Vi har simpelthen mere elastik i systemet, og så har vi brug for, at der bliver plads til at give en faglig vurdering af de enkelte sager. Som det er nu, så kan folk cykle rundt i systemet i meget, meget lang tid.

Hun mener, at ordet førtidspension er blevet tabubelagt i det danske velfærdssystem.

- Førtidspension er ikke en dårlig ide i alle tilfælde. Nogle menneskers sag skal bare køre glat igennem. Hos nogle giver det bare ikke mening at køre dem igennem systemet, siger Majbrit Berlau, der godt kan forstå frustrationen hos borgerne rundt omkring i landet.

- Vi, som socialrådgivere, er også frustrerede over, hvordan tingene kører.

Politikerne skal indse, at det koster penge

Formanden for Socialrådgiverforeningen mener, at reglerne skal gøres mere lempelige, og at man i kommunerne skal iværksætte ressourceforløbene langt tidligere, end det sker nu. Og så mener hun også, at politikerne skal på banen.

- Politikerne skal indse, at der skal penge til for at man kan sende alle de her mennesker i ressorceforløb. Det er ikke billigt, og man kan ikke bare gøre det i løbet af natten, som det har været forventet. Men vi håber, at politikerne vil tage vores kritik med i overvejelserne, når loven igen skal revurderes, slutter Majbrit Berlau.